På tur slet |
Mor: Lise S, 50 år ( 25/12) |
slet |
Jeg fødte tirsdag den 21. jan. en ”lille” dreng, Lukas, på 56 cm. og 4250 g.
13 dage efter terminen.
Jeg skulle sættes igang.
Vi ankom til hospitalet kl. 8.00 om morgenen og blev modtaget af den jordemor der havde fulgt mig i konsultationen - heldigt.
Men da jeg havde/har nogle specielle anti-stoffer i blodet, skulle jeg starte med, at få taget en blodprøve, der så skulle sendes til Slagelse (fra Holbæk) og retur skulle der komme noget blod til mig, just in case, det skulle ende i kejsersnit.
Så kl. 10.40 fik jeg lagt en stikpille, da der var ikke spænding nok i fosterhinden til at vandet kunne tages. Så jeg skulle modnes lidt mere, var dog åben.
Efter mange timers venten uden der sket en pind, skulle min jordemor hjem, lidt ærgerligt.
Godt vi havde taget spillekort med.
Kl. 16.15 kom der to stk. jordmødre ind, hvor jeg kendte den ene fra min første fødsel. De ville så prøve at tage vandet. Jeg havde ikke åbnet mig mere, men var villig til hvad som helst. De pressede på toppen af min mave, for at presse babyen/Lukas ned i mit bækken, så de kunne tage vandet. Det var ikke så voldsomt som det lyder.
Min mand tog hjem for at snakke med barnepige og fortælle at Rasmus skulle overnatte ved hende.
Kl. 16.45 begyndte jeg at få gode veer, der varede 1 min med 3 min imellem, (efter at have nulret brystvorter, man føler sig lidt dum, men der skulle ske noget.)
kl. 17.15 kom min mand, og der kunne jeg ingen ting, det gjorde bare så ondt og jeg havde veer hele tiden. Jeg tror veerne varede længere end pauserne.
kl. 17.45 ville jordemoren mærke hvor meget jeg havde udvidet mig, men nej, hun kunne ikke komme op og mærke han lå for langt oppe. Så begyndte jeg at blive nervøs/bange for, at de veer jeg havde ikke var gode nok, og forestillede mig at det kunne komme til at tage lang tid. Jordemoren begyndte dog at gøre klar til fødsel – at pakke en hel masse ting ud.
Kl. 18.10 sagde jeg, JA, til latter gas, selvom jeg var skeptisk. Jeg kunne ikke lide den ved min sidste fødsel. Denne gang havde jeg sagt til mig selv, at jeg ville give det en chance under 3 veer. Det var godt, for ikke nok med at det tog toppen af smerterne, så hjalp det mig til at trække vejret på en ordentlig måde. Før havde jeg hyperventileret. Jeg tog nogle ordentlige hvæs, og som min mand sagde kunne jeg spille Darth Varder i næste Starwars film.
Efter jeg fik lattergassen, ”slappede” jeg så meget af, at hun kunne komme til at mærke efter hvor åben jeg var – 6/7 cm.
Kl. 18.40 efter at have fået benene op i bøjlerne, fik jeg presseveer - hvilken lettelse. Jeg havde ikke brug for lattergassen under dem. Men fik i stedet ilt mellem veerne, da Lukas’s hjertelyd droppede til 40/50.
Kl. 18.47 kom Lukas til verden, han havde navlesnoren en gang om halsen og en gang om skulderen. Men da jeg kun havde 3 presseveer havde det ingen betydning.
Lukas så en smule medtaget ud da han blev født og var de første dage fyldt med små blå mærker i panden pga. den hurtige fødsel – som de sagde, var det OK, hvis min mand fik lov til at kalde ham Batman, da han nærmest var fløjet ud.
En halv time efter fødslen hentede min mand Rasmus, så han kunne se sin lillebror. Han var så sød, og havde en bamse med som Lukas godt måtte låne. Den skulle dog med ham hjem igen.
Rasmus (24 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 28/12-2004
> Slet profil <