Mor-/barn-profil for Jette Bentzen og Zabrina Bentzen Albrecht
+x(200)) Zabrina i tivoli slet |
Mor: Jette Bentzen, 46 år ( |
+x(200)) Mor og Zabrina slet |
3/5). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Mine veer startede mandag d. 20/1, jeg synes hen ad aftenen de begyndte at nive godt og vi sad troligt og talte hvor ofte de kom og hvor længe de varede, og natten til tirsdag mente jeg at de nu måtte være \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"gode\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" nok til at der for alvor var ved at ske noget, men jordemoderen på fødegangen mente ikke at det var tid endnu da jeg ringede, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed, varme brusebade og ingen søvn. I løbet af tirsdagen lå jeg bare og ventede på stærkere veer, for de var der skam endnu, bare ikke stærke nok. Tirsdag nat blev det mig dog for meget og jeg sagde til jordemoderen på fødegangen at jeg gerne ville ind og tjekkes. Så ca kl 3.30 natten til onsdag troppede vi op på fødegangen på Rigshospitalet, med taske og det hele. Jeg fik kørt strimmel, blev mærket efter etc., men hun mente ikke jeg var mere end 2cm åben og sendte mig så hjem igen, hun mente der ville gå ihvertfald 8 timer når jeg var førstegangsfødende, for så skulle jeg ikke regne med at åbne mig mere end 1 cm i timen, så vi vendte, noget skuffede og meget udmattet, næsen hjem igen og var hjemme ved 5.30 tiden. Jeg prøvede at få hvilt mig lidt og samlet lidt kræfter, men det var ganske umuligt, for veerne hev og sled og nev og gjorde kort sagt bare helvedes ondt. Ved 8.30 tiden var de så slemme at jeg ikke kunne hverken stå, ligge eller sidde. Det eneste der var nogenlunde udholdeligt var at sidde på toilettet. Jeg skreg af smerte og min kæreste forsøgte lidt massage på lænden hvilket lige tog toppen så jeg kunne ringe og meddele på fødegangen at nu kunne de godt få gjort klar til mig, for vi var på vej!! Vi skulle med taxa, som kom ca et kvarter efter vi havde ringet efter den(føltes nok som min. 1 time), og den stakkels chauffør kiggede noget nervøst i bakspejlet, hver gang jeg fik en ve og sad på bagsædet og hev mig op i \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"panikhåndtaget\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\" i siden. Kl var ca 9.30 og trafikken var værre end nogensinde synes jeg, chaufføren forsøgte genveje og en del gule lys blev passeret, men stadig føltes det som en evighed på bagsædet af denne taxa med de ondeste veer. Da vi endelig ankom til hospitalet var flere sygeplejersker lige henne og lægge en hånd på min skulder og sige; \\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"det er da vidst lige op over\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\".. Den tror jeg nok jeg havde fanget(selvom jeg da godt ved det kun var for at være flinke de sagde det).. Endelig kl 9.50 lå jeg på fødestuen, jeg var nu åbnet 5cm og hun mente ikke jeg kunne nå at få andet smertestillende end lattergas og varme omslag på lænden. Jeg fik først et lavement, og mens jeg sad på toilettet, bedte hun Tonny gå ud og hente mig, for hun var bange for jeg ville presse ungen ud i toilettet(godt jeg først fik det at vide efter fødslen). Jeg kom så igen ind og ligge på sengen og på et kvarter havde jeg åbnet mig 3 cm og var nu 8cm åben. Imellemtiden var min mor nået at komme. Den næste halve times tid er noget sløret og jeg husker kun en hel bunke veer og et forsøg på at få lattergassen til at tage de værste smerter, dog uden særlig meget held. Og jeg ville bare PRESSE, men nej det var for tidligt.. ENDELIG, kl 10.55, fik jeg god for at måtte presse, og det var SÅ forløsende, og 3 pres efter var Zabrina født, kl. 11.07.. Hun havde navlestrengen om halsen og havde slugt fostervand, som forøvrigt var grønt, så hun skulle suges inden jeg fik hende over og ligge.. Og i det øjeblik var alle smerter glemt. Hun kiggede efter lidt tid op på mig med de største og smukkeste blå øjne jeg nogensinde har set.Og efter et kvarters tid ville hun sutte og det kunne hun bare med det samme.
Så alt i alt gik der altså næsten 48 timer fra første ve til min lille prinsesse var født .
Søskende på babylisten:
Victor (15 år 3 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 22/1-2009
> Slet profil <