Mor-/barn-profil for Therèse Kemp og Marie Louise
 |
Mor: Therèse Kemp, 52 år ( |
|
9/5). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Marie Louises fødsel
Mandag den 22. juli 2002 kl. 10.06
Da jeg skulle føde mit første barn Niels Peter opdagede lægerne under
fødslen, at mit bækken var lige i underkanten til at føde almindeligt og da
hans hjertelyd forsvandt endte fødslen med et akut kejsersnit.
Denne oplevelse mente alle, at jeg skulle være foruden med denne fødsel, hvorfor det blev planlagt at bebsen skulle ud 14 dage før tid den 22. juli 2002. Ellers var en anden mulighed, at jeg skulle sættes i gang 1 måned før tid, så hun ikke nåede at blive alt for stor og så var det alligevel ikke sikkert, at hun kunne komme ud af mit bækken, hvorfor vi aftalte et planlagt kejsersnit.
Selvom det var en lidt spøjs oplevelse at vide, hvornår ens barn ser dagens lys, er det nu meget praktisk med hensyn til at skulle aflevere Niels Peter, selv bestemme en "god" dato og andre praktiske detaljer.
Fredagen inden var vi ude på Herlev hospital og tale med en jordemoder om hele forløbet, talte med barselsgangen om hvilket mad jeg ønskede, mens jeg var indlagt og talte med en narkoselæge om rygmarvsbedøvelsen. Dette gjorde, at jeg var ganske beroliget inden kejsersnittet.
Om mandagen mødte jeg op på sygehuset kl. 8.00 - forinden havde jeg
hjemmefra taget et lavement ( hmm lidt træls) og var derudover fastende - Da jeg ankom på Herlev fik jeg det hæslige sygehustøj på og fik så to små sjusser, der skulle hjælpe på kvalmen - men de smagte faktisk så væmmeligt, at jeg rent faktisk fik kvalme - noget jeg under denne graviditet ellers havde været forskånet for.
Desværre kom der en haster, der skulle opereres, så vi måtte vente lidt. Kl. ca. 9.20 blev jeg kørt ned til operationsstuen - K forsvandt ind og fik det grønne tøj på - og imens blev jeg kørt ind til alle lægerne, sygeplejersker, jordemoder deslige. Der blev jeg pludselig meget nervøs - begyndte at få tårer i øjenkrogene og bad dem venligst om at lade være med at gøre så meget ved mig, førend K kom og kunne holde mig i hånden. Endelig kom han...og så gav de mig en spinalbedøvelse i ryggen - det gjorde overhovedet ikke ondt ( og det er altså IKKE, fordi at jeg har glemt det :-)) Derefter gik alting ret hurtigt - de mærkede lidt på maven - spurgte om jeg kunne føle noget ( hvilket jeg slet ikke kunne) -fik dog en smule ondt i venstre skulder, hvilket vist er meget normalt, idet "luften" ofte samler sig deroppe, men det havde jeg fået at vide på forhånd - så jeg panikkede ikke.
Da de åbnede min mave og hev trutten op gav hun et ordentligt skrig og
startede med at tisse over hele min mave - forinden havde de dog bedt K om at rejse sig op for at se hvad vi fik - han nærmest råbte " en pige!" og så kunne han ikke sige mere og fik en klump i halsen - jeg selv smågræd af glæde. Derefter blev hun hevet op til mig i mine arme - jeg blev ganske forskrækket - hun havde helt sort hår og store sorte øjne og jeg tænkte " er det min datter???" Hun lignede slet ikke Niels Peter og hvis det ikke var fordi, at jeg var den eneste på stuen, så havde jeg nok været i tvivl. :-)
Dog havde jeg meget ondt i armen på det tidspunkt og var SÅ nervøs for at jeg skulle tabe hende - man er jo lidt tummelumsk og ligger skævt på lejet.
Var dog glad for at hun havde skreget og kunne kigge på mig - da de havde advaret mod at nogle børn er lidt slappe i det når de kommer ud v.h.a. et kejsersnit - da de slet ikke er foreberedt på det - og måske endda ligger og sover. :-)
Derefter blev hun taget med ud og renset, målt et.c.. K blev spurgt om han ville med - men vi valgte begge, at han blev hos mig, da jeg havde det ret skidt på det tidspunkt. Derefter kom hun ind igen og K sad med hende, mens jeg blev lappet sammen.
Så blev jeg kørt over på opvågning, hvor smerterne langsomt, men sikkert kom tilbage - samtidig med, at jeg nu kunne sidde op og holde trutten selv og begynde at amme hende. Efterhånden som timerne skred frem kom hun mere og mere til at ligne Niels Peter og hvor var hun dog bare smuk! :-) Trutten var dog meget træt så jeg måtte hele tiden vække hende, når hun blev ammet.
Efter 4 timer på opvågning blev vi kørt op på barselsgangen, hvor jeg nu
kunne rejse mig og selv gå på toilettet ( dejligt) og kunne spise igen (
dejligt!!!! - mums chokolade :-)) og kunne ringe til alle og fortælle at nu
var vi forældre til en smuk prinsesse, der vejede 2950 g og var 48 cm lang
kl. 10.06 den 22. juli 2003 - præcis 50 minutter før den nye prins Felix.
:-)
Søskende på babylisten:
Marie Louise har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 7/11-2003
> Slet profil <