Rumle 3 uger slet |
Mor: Janne Wind Didriksen, 51 år ( 5/4) |
Mor slet |
Rumles fødselsberetning.
Rumle blev født 20 november på Rigshospitalet. Det endte med akut kejsersnit da han desværre lå med hovedet skævt i bækkenet.
På langt de fleste måder var det en fantastisk oplevelse, og jeg havde meget glæde af de afspændingsteknikker jeg har lært og arbejdet med under graviditeten, og især havde jeg meget glæde af min vejrtrækning. (For interesserede kan jeg fortælle at jeg har arbejdet ud fra et amerikansk princip der hedder hypnobirthing, der kort fortalt arbejder med selvhypnose som en del af smertelindring til at sikre en naturlig fødsel).
Det blev ikke helt den hypno-fødsel oplevelse jeg havde forestillet mig (der VAR smerter) men det var især i den sidste del af fødslen at det blev rigtig sejt og hårdt. Og som førstegangsfødende er jeg nu godt tilfreds.
Veerne kom stille og roligt tirsdag aften. Det var problemfrit og jeg klarede det uden problemer med vejrtrækning og CDer - selvom det ikke blev til meget søvn. Heldigvis var der en pause fra kl. 4 om morgenen, hvor jeg fik sovet. Næste dag startede det op igen med fornyet kraft og jeg brugte hele dagen herhjemme på at "udvide" mig og slappe af. Alt gik fint og min mand og jeg tullede rundt og hyggede os, timede veerne og snakkede om den forestående begivenhed.
Kl. 22 var det ikke længere rart at være hjemme, så vi tog over på Riget. Jeg var 4 cm. åben, der var tre minutter mellem og drengens hjertelyd var perfekt. Alt så LOVENDE ud. Vi arbejde godt sammen, Casper og jeg, og jordemoderen var imponeret og meget fortrøstningsfuld. Jeg udvidede mig hurtigt for en førstegangsfødende. Jeg havde overblik og kontrol og overskud og selvom det var HÅRDT hårdt arbejde var det meningsfyldt.
Op til kl. 4 om morgenen gik alt som det skulle og vi var alle tre sikre på at han snart var ude... men men men, så gik tingene i stå og han ville ikke trænge ned i bækkenet. Herfra var der vist ikke meget hypnofødsel over foretagenet. Jeg havde presseveer (og DET er ikke rart) i over 3 ½ time og intet skete. Hans hoved kunne ikke trænge ned, og jeg var udmattet og forpint. Som de af jer der HAR prøvet det vil vide, er presseveerne formentlig til at overleve når det er sidste skridt på vejen, men her var det ulideligt og nyttesløst.
Kl. 7.15 besluttede en kompetent og kontant børnelæge at han skulle tages ud - og så gik det HELDIGvis stærkt. Kl. 7.47 var han ude - perfekt dreng, der lå i Caspers arme indtil jeg var syet sammen og ordnet og vi kom på opvågning.
Alt er perfekt herfra - han er 10/10 i Apgar score, og amningen funkede fra første forsøg. Vi er glade og trætte og selvom jeg selvfølgelig bøvler lidt med sår på maven og ømme bryster (stærk lille fyr!!!) har vi det alle tre godt. Han er i øvrigt KÆMPE stor - 4360 gr og 56 cm... så han er allerede vokset ud af noget af sit tøj inden han har fået det på...
For mig var det ikke nogen straf at få kejsersnit. Jeg er selvfølgelig lidt ærgerlig over at jeg ikke fik lov at følge oplevelsen helt til dørs, og det VAR noget af et chok at komme fra fødeklinikkens dæmpede belysning og selskabet med Casper og vores dygtige jordemoder Tone – men når det er sagt var det et effektivt team der tog over og det var en lettelse at komme videre.
Al respekt for personale på Riget. Vi er yderst tilfredse med den behandling og vejledning vi har fået. Tillykke til alle der har født og held og lykke til resten
Kærlig hilsen
Janne, Casper og lille Rumle
Rumle har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 7/7-2004
> Slet profil <