Mor-/barn-profil for Christina Hansen og Jonathan
+x(200)) Jonathan d.28/12-03 slet |
Mor: Christina Hansen, 49 år ( |
+x(200)) mig slet |
7/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Jonathans fødsel. 55 cm og 3650 g. – (da vi forlod hospitalet, havde du taget 30 g. på)
Søndag d. 2 havde jeg termin, og inden vi tog ud for at fejre det på en restaurant, tog vi lige et smut forbi din fars arbejde. Skulle lige se, hvad det var han havde hentet i Finland i ugerne inden. Gik lidt rundt, men om det var det der startede det, vides ikke!
På vej til restauranten fik jeg min første ve (klokken 16.30) – jeg var faktisk lidt i tvivl om det i det hele taget var en ve, men i timerne efter fik jeg lidt spredte veer, og var næsten sikker på, at der ikke ville gå flere dage, inden jeg skulle føde.
Klokken 20 gik vi i seng. Din far havde været på arbejde om natten og jeg var bare træt ovenpå weekenden.
Klokken 22 var jeg oppe og tisse – mærkede ikke noget.
Klokken 24 var jeg igen oppe – stadigvæk ikke noget – veerne var nok gået i sig selv! Men så allerede klokken ca. 00.30 begyndte jeg at rende frem og tilbage fra toilettet.
Nu var jeg ikke i tvivl – veerne var startet. Men de var meget uregelmæssige.
Omkring klokken 02.00 kom de med 2 min. imellem, men varede ingen tid. Vi havde fået besked på at ringe til fødegangen, når der var 5 min. imellem og når de tog ca. 30 sek.
På det tidspunkt opgav jeg at tælle hvor lang tid der var imellem dem, for de kom bare hele tiden. Vi blev enige om at det var tid til at ringe til hospitalet, da vi jo boede 45 min derfra.
De ville heldigvis gerne se os….det tog mig 100 år at komme ud af døren (der kunne jo gå timer), og vi var da også først ved hospitalet omkring klokken 04.00.
Da vi kom til døren var den låst!!!! Vi gik videre til den næste – også låst. (de var blevet smækket). Din far sagde, at så måtte vi jo hele vejen rundt, og ind af hovedindgangen – det nægtede jeg, da jeg ikke lige kunne overskue at skulle gå mere. Vi var desperate og begyndte at banke på vinduerne ind til skadestuen – ingen reaktion. Stod der, udenfor fødselsafdelingen – det var lidt koldt. Pludselig kunne jeg ikke lade være med at grine – det var næsten for komisk. Især da jeg opdagede, at jeg havde telefonnummeret til fødselsgangen. Din far fik fat i dem, og de kom ned og åbnede op.
Jeg var sikker på, at når jordemoder havde set på mig, så ville hun sende os hjem igen. Ok jeg havde veer, men de kom nu med 5 min. imellem og gjorde ikke så ondt, som jeg havde regnet med!
Jeg var 4 cm åben!!! Fik CTG – alt ok, Veer nu med 3 min.’s mellemrum. Din far hjalp mig i karbad - efter en halv time skulle jeg dog på toilettet, og spurgte din far om han ikke lige ville høre, om de vil kigge på mig når jeg alligevel er oppe. 8 cm åben – så havde jeg ikke brug for at komme i karbad igen!
Allerede der begyndte jeg at have pressefornemmelser.
Jeg har fra starten sagt at jeg helst ville undgå smertelindring – dog ville jeg gerne have lattergas. Da jeg så efter 1½ time på hospitalet begyndte at snakke om det alligevel, (presseveerne gjorde ondt) fik jeg besked på, at det kunne jeg godt glemme alt om. Jeg var alt for langt henne i fødslen.
Klokken 06.00 begyndte jeg at presse spontant, men prøvede at lade være – jeg var 9 cm åben, og fik besked på at jeg godt måtte presse. Der stod jeg helt af – har både læst og fået fortalt at man først måtte presse ved 10 cm. Begyndte at nægte at skulle presse – sagde ”nej, jeg vil ikke sprænges, jeg vil ikke sprænges”smil*. Fik senere fortalt, at det var fordi at der kun manglede en blød kant, som jordemoderen kunne holde væk.
På 10 min. føder jeg dit hoved (dette er de værste smerter jeg nogensinde har oplevet – men helt sikkert det værd), og klokken 6.25 er du født. Jeg nåede at sige, at vi ikke skulle have flere børn – hvorpå jordemoderen sagde, at så vidste de da, at jeg havde ondt, og at jeg derudover burde få et helt fodboldhold.
Fra vi kom ind til hospitalet, hvor jeg egentlig troede at de ville sende os hjem igen og til du kommer ud, går der faktisk kun mellem 2½ og 3 timer.
Jeg fik kun overfladiske små skrammer, så jeg slap fra syningen.
Jeg havde (set i bakspejlet) en nem fødsel, men en ting er sikkert – jeg havde ikke klaret det, hvis ikke jeg havde haft din far med.
Søskende på babylisten:
Jonathan har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 14/8-2005
> Slet profil <