Mor-/barn-profil for Pernille og Victoria
+x(200)) Victoria 1 dag gammel slet |
Mor: Pernille, 50 år ( |
+x(200)) Mig i 28. uge slet |
28/3). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Så blev det Victorias tur til at komme til verden
Heldigvis resulterede mine "før-veer" i en dejlig guldklump, dog først døgnet efter.
Jeg ringede til hospitalet onsdag den 12. nov. kl. ca. 18 og ville høre om alt var som det skulle være, nu hvor veerne kom og gik. De ville gerne lige tjekke lille-pigen, hvilket jeg faktisk ikke havde regnet med.
Da vi ankom til hospitalet havde jeg allerede åbnet mig 3 cm, heldigvis havde "før-veerne" da haft lidt betydning. Lille-pigen havde det godt, så vi valgte at tage hjem igen, der kunne jo godt gå en del timer endnu!
Men om aftenen tog veerne for alvor fat, og denne gang var det så jeg måtte ned og bide i gulvtæppet. Klokken 23.30 tog vi på hospitalet og så gik det ellers stærkt. Hold da op nogle veer, der kom og der var ikke lang tid imellem dem. Jeg lå på siden, da jeg slet ikke kunne ligge på ryggen. Men jeg skulle koncentrere mig om ikke at få krampe i benene samtidig med veerne, så JM spurgte om jeg ikke ville om på knæeene. Det var faktisk en ret god stilling. På alle 4 og med røven i vejret!
Kl. 03.50 blev Victoria født. Hun vejede 3550 g og var 53 cm lang, så hun var ikke så stor som skønnet. Navlestrengen var viklet 1 gang rundt om halsen og vist også rundt om armen.
Fødslen var en ret positiv oplevelse, selvom det selvfølgelig gjorde s.... ondt. Kun Jesper, JM og jeg var tilstede, hvilket gjorde det så intenst. Jesper var en fantastisk støtte og jeg tror ikke jeg kunne have klaret det uden ham. Faktisk havde jeg bedt om at komme i karbad for at dulme smerterne, men det nåede vi ikke... og på det tidspunkt skulle det også bare overståes!
Lige som jeg troede at smerterne var overstået, skulle jeg syes... og det var bare ikke sjovt! JM ville ikke bedøve mig, da jeg så ville miste endnu mere blod (havde allerede mistet omkring 1 liter). Av av siger jeg bare. Og så var der jo også efterveerne, pyha. Heldigvis lå Victoria på min mave, så hun tog sikkert lidt af smerten.
Men det er jo det hele værd, når man bagefter kan holde sin lille guldklump i armene.
Ved 7-tiden efter vi havde fået lidt morgenmad med flag på bordet, blev jeg kørt op på 16. etage, hvor jeg skulle ligge de næste 4-5 dage. Jeg troede, jeg ville være fit for fight, men da jeg skulle på toilettet, besvimede jeg ganske kort. Jeg skulle tage det stille og roligt, da jeg havde mistet 1 liter blod. Allerede næste dag gik det meget bedre. Mandag tog Victoria og jeg hjem til Herlev.
Søskende på babylisten:
Victoria har ingen søskende på babylisten
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 9/6-2004
> Slet profil <