Mor-/barn-profil for Jannie Fischer Isager og Simone Fischer Isager
+x(200)) Simone 5 mdr. gammel slet |
Mor: Jannie Fischer Isager, 49 år ( |
+x(200)) Mor og datter slet |
22/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Nå, nu må jeg se om jeg kan huske hvad der skete!!! Jeg fik så småt veer kl. 2 om natten, jeg vågnede flere gange, troede jeg skulle tisse, men pludseligt gik det op for mig hvad det var der var ved at ske. Jeg sad i stuen med et ur, så kedeligt fjernsyn og tog tid på veerne. Ved 5.30 tiden varede de 1/2 - 1 minut og der var 5 minutter imellem dem. Jeg ringede til Skejby, det gjorde da lidt ondt, men hvordan kan man vide hvordan det skal føles. Hun bad mig vække Jesper, tage et par pamol og så slappe af til jeg ikke kunne holde de ud længere, så skulle jeg komme derind. Vækkede Jesper, han skulle lige være med på hvad der var i gang, og så tog han tid på veerne for mig. De begyndte og gøre mere og mere ondt, så jeg gik i bad. Jesper ringede til arbejdet og sagde han ikke kom idag, og så lavede han morgenmad. Jeg kunne ikke spise noget, og forsøgte uden held og sove/slappe af. Veerne kom hele tiden og ved 10.30 tiden kørte vi til Skejby, der var der kun 3 minutter imellem dem, og de varede 1 minut. Total nedtur, jeg havde haft hyppige veer hele natten, det havde maks været 8 min. imellem, men alligevel var jeg kun 1 cm åben, så vi måtte hjem igen. Jeg syntes det gjorde rigtigt ondt, men det var da slet ingenting i forhold til dem der kom over middag. Kl. 16 havde jeg fået nok, jeg var træt, havde kvalme og det gjorde bare nas. Mor og min søster Tanja havde været der som moralsk støtte, og jeg kunne ikke engang snakke med dem. Kl. 17 var vi igen på Skejby og jeg blev undersøgt. Jordemoderen mente, at med de gode veer jeg havde, så var der nok sket en hel masse, men NEJ . Ikke en pind var der sket. Jeg var stadig 1 cm åben. JM fik helt ondt af mig, og sagde vi ikke skulle hjem, nu skulle jeg blive der, og så måtte vi se og få gang i det. Jesper flyttede bilen til langtidsparkering, og der blev lavet en plan for mig. Kl. 18 blev der prikket hul på fostervandet, det gjorde slet ikke ondt, og min blære blev tømt. Jeg var også lige en tur på WC og kaste op!!! Lækkert! Kl. 19 - 19.30 fik jeg en epiduralblokade - TAK, det var helt fantastisk. Jeg kunne pludseligt INTET mærke, det var dejligt. Vi kunne stadig følge med i veerne og barnets puls på CTGén, men jeg var helt smertefri. Lidt senere fik jeg også vestimulerende drop for at sætte skub i tingende. Jeg fik endda lidt og spise (toastbrød m. marmelade) og drikke, mit første mad siden aftensmaden dagen før. Jesper var vist også glad for, at jeg igen kunne snakkes med, han havde lidt ondt af mig mens jeg havde veer. På et tidspunkt omkring kl 22 blev den lilles puls alt for høj, og en børnelæge blev tilkaldt. Han vurderede alt var ok, så han gik igen. Alternativet havde været kejsersnit! Det var igen galt med pulsen omkring midnat, men igen mente lægen det nok skulle gå. Der var blevet sat en diode på den lilles hoved, så pulsen skulle være ret nøjagtig, og den lå og svingede mellem 100 - 200. Den skal helst ikke være højre end 160, så 200 var alt for meget. Jeg følte ingen grund til at være bekymret, de var jo eksperterne, og havde sikkert alt under kontrol. Endeligt kl. 2.20 fik jeg presseveer. De var ikke så kraftige i starten, men jeg arbejde stille og roligt med dem. Lørdag d. 20 september 2003, Kl 3.00 præcist skete miraklet så, Simone blev født. Vi forelskede os med det samme, hun var jo helt perfekt. Desværre var Simone blevet så stresset under fødslen (den høje puls), så hendes blodsukker var helt nede på 1,1. Det betød, at hun kl. 6 om morgenen kun 3 timer gammel blev indlagt på børneafdelingen UDEN sin mor og far. Her var hun så i 2 1/2 døgn. Det var en forfærdelig tid for mor og far, vi savnede vores skønne lille datter, som fik sondemad hver anden time, efterfulgt af et stik i hælen for at måle blodsukkeret. Det var ikke til at holde ud og se det lille pus med en slange i næsen, og allerede om søndagen fik hun også drop i armen. Stakkels lille pige. Vi måtte dårligt have besøgende, og det var hårdt når man nu så gerne lille vise det lille vidunder frem. Mandag blev en glædens dag, der blev mor og datter flyttet på samme stue, og har siden været uadskillige.
Søskende på babylisten:
Natasja Fischer Isager (18 år 6 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 22/3-2006
> Slet profil <