Magnus i sneen slet |
Mor: Helle Machholdt, 50 år ( 31/5) |
03.01.2003
Slimproppen røg om morgnen. Jeg slappede af efter at have læst i diverse graviditetsbøger og på netjordemoder.dk, at det ikke behøvede at betyde noget. Der kunne sagtens gå op til 3 uger før fødslen gik i gang. Om aftenen var vi ude at spise og i teateret, så ?Cats?, Carstens fødselsdagsgave fra mig. Det var en rigtig dejlig aften. Vi var hjemme og i seng ca. kl. 23:30.
04.01.2003
Jeg vågnede ved, at der var vådt i sengen kl. 1. Vandet var gået. Det sivede stille og roligt og jeg kunne nogenlunde styre det. Jeg ringede til Glostrup og først syntes de ikke det var nødvendigt at jeg kom, men jeg var stædig og til sidst blev vi enige om at jeg skulle komme. Jeg havde jo ikke fået pakket taske endnu, så Carsten måtte ud fra den liste jeg havde lavet, finde de mest nødvendige ting frem. Vi ankom ca. kl. 1:45 til fødeklinikken som ikke var lukket alligevel, og jordemoderen på vagt var Merete Würtz, som jeg havde sidste gang jeg var til jordemoderbesøg. Vi kom ind på en fødestue, hvor jeg fik kørt en strimmel. Den tjekkede barnets hjertelyd og mine veer. Mens jeg lå der, kørte Carsten hjem for at hente papirerne vedr. den blodprøve der skulle tages fra mig, for at tjekke mig for forskellige vira i forbindelse med tapning af navlestrengsblod. Carsten kom tilbage og vi blev enige med Merete om, at jeg skulle få taget den blodprøve på hospitalet om morgnen. Prøven skulle tages inden fødslen og Merete mente, at jeg ville føde i løbet af næste dag. Strimlen viste at barnets hjertelyd var fin og at jeg ikke rigtig havde nogen veer.
Jeg fik sat en seng op i opholdsstuen, da de ikke ville vække nogen af de nybagte mødre ved at lægge mig ind på en stue og Carsten kørte hjem for at ?sove? kl. 4. Vi aftalte, at han skulle komme igen kl. 7. Jeg begyndte så småt at få veer i løbet af morgnen, men ikke værre end at jeg kunne slappe af / sove ind i mellem. Kl. 5:30 begyndte de dog at tage til, så jeg måtte i gang med vejrtrækningen. Kl. 6 bad jeg sygeplejersken om at ringe efter Carsten. Han kom kl. 6:15 og da havde jeg regelmæssige veer. Vi kom ind på fødestuen og jeg bad ret hurtigt om, at få lov til at komme i vand. Det kom jeg ved 7-tiden og lidt i 8 var jeg 5 cm. åben. Merete og Carsten blev enige om, at han skulle få fat i Vibeke som vi havde lavet aftale med, at hun skulle tappe navlestrengsblodet. Vi havde dog ikke fået snakket mere med hende efter jeg snakkede med hende første gang. Jeg havde fået skrevet det forkerte telefon nummer ned, så Carsten måtte ringe til Bitten og få det rigtige. Hanne Steensen afløste Merete ved vagtskiftet kl. 8 og da hun mærkede på mig ved 9 tiden var jeg 8 cm. åben. Da kom jeg op af vandet og ind på fødestuen igen. Jeg fik en sækkepude op i sengen, som jeg lå på maven på, for at slappe af og undgå at presse. Ca. 9:30 vendte jeg rundt og kom op og sidde i sengen så jeg kunne presse. Carsten havde fået fat i Vibeke og hun kom mens jeg sad i sengen. Men den stilling fungerede ikke rigtig, så jeg bad om at få en fødestol at sidde på. Da jeg kom ned på den og fik lov at presse, gik der ikke ret længe før en lille dreng kom til verden, helt præcist kl. 10:01. Hanne var lidt bekymret for hans lunger fordi han var for tidligt født, og hun fik en børnelæge til at se på ham, men alt var i orden. Vibeke fik tappet navlestrengsblodet og ordnet papirerne. Carsten ringede efter kureren og der ville gå et par timer før de kom. Efter fødslen fik vi lov til at blive på fødestuen og nyde det lille vidunder og vi fik frokost og slappede af. Kureren kom og hentede navlestrengsblod kl. 12:05 og kl. 14:30 kom begge hold stolte bedsteforældre for at se deres barnebarn.
Nikolai (19 år 1 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 5/1-2006
> Slet profil <