Mor-/barn-profil for Helle Machholdt og Nikolai
+x(200)) Nikolai slet |
Mor: Helle Machholdt, 50 år ( |
+x(200)) Helle slet |
31/5). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Fødslen d. 3. oktober 2005
Søndag d. 2. oktober skrev jeg til Carsten, som var på arbejde, at der nok ikke gik så længe før der skete noget. Jeg havde ikke som sidst, set slimproppen ryge ud, men jeg havde haft noget sejt udflåd om aftenen. Han spurgte, hvad det betød og jeg svarede, at det kunne betyde alt fra et par timer til 3 uger. Vi blev enige om, at vi nok heller måtte få lavet de sidste ting klar på Magnus’ værelse dagen efter.
Jeg gik i seng kl. 22:30 og kort tid efter kunne jeg mærke noget der sprang inden i mig og derefter at vandet begyndte at sive. Jeg kravlede ud af sengen for at få fat i nogle håndklæder og så lagde jeg mig i seng igen. Jeg ringede til Carsten som var på arbejde og fik fat i hans kollega, som fortalte at han lige snakkede i telefon. ”Er det vigtigt eller skal jeg bede ham ringe hjem når han har tid?” spurgte hun. Jeg sagde, at det var vigtigt og at hun gerne måtte bede ham ringe på min mobil. Hun bad mig hænge på og sagde at hun ville stille mig om, men hvis jeg nu forsvandt i systemet, så skulle hun nok bede ham ringe. Og ganske rigtig så røg jeg ud. Da vi endelig efter et par forgæves forsøg fik fat i hinanden, sagde jeg til ham; ”Der gik ikke 3 uger.” ”Hvad jeg mente med det?” ”Jo, sagde jeg, vandet er lige gået.” Vi blev enige om at jeg lige skulle ringe til fødegangen for at høre hvad de sagde og så skulle ringe til ham igen. Jeg havde været til jordemor om onsdagen og da havde hovedet ikke stået fast, og da jordemoderen på fødegangen gerne ville have mig ind til tjek, skulle jeg komme liggende. Så jeg ringede tilbage til Carsten og sagde, at han gerne måtte komme hjem og derefter ringede jeg til mine forældre så de kunne komme og hente Magnus. Da både Carsten og mine forældre var kommet, ringede jeg til alarmcentralen og bad dem sende en vogn. Carsten ringede til StemCare og forberedte dem på at jeg var ved at gå i fødsel. Falck var her ca. 23:15 og inden de fik noteret oplysninger og fik mig båret ned ad trappen og vi kom til Glostrup var klokken næsten 24:00.
Jeg kom op på fødegangen og blev tjekket af jordemor Dorthe Madsen og mens strimlen kørte for barnets hjertelyd og en for veer, begynde de første veer så småt at vise sig. Og de kom meget regelmæssigt, med 5 min. i mellem og varede ca. 50 sek. Dorthe havde snakket om, at hvis alt så fint ud ville de nok sende mig hjem, da det jo alt andet lige var rarere at ”sove” i sin egen seng. Men da hun kom tilbage og kunne se veerne, blev vi enige om at vi skulle blive. Der var ikke så travlt, så vi kunne få en fødestue med det samme og Carsten kunne også få en seng at ”sove” i. Inden vi lagde os til at sove, fik jeg et lavement, mens veerne var så svage at det ikke var noget problem. Der stod et badekar i fødestuen og det begyndte Dorthe at fylde med det samme, da jeg allerede der vidste at jeg ville i vand senere. Da vi lå i hver vores seng kom vi pludselig til at snakke om hvor sultne vi var og sjovt nok havde vi begge den største lyst til flæskestegssandwich. Vi blev enige om at når fødslen var overstået, så skulle Carsten køre efter mad til os. Carsten var meget træt, så han fik lov at sove, mens mine veer tog til. Jeg ville hellere lade ham sove og så gør brug af hans hjælp senere. Da klokken var 4 kom Dorthe for at se til mig og jeg spurgte hende, hvornår hun mente jeg måtte komme i vand. Hun ville helst have at vi ventede lidt, da jeg endnu ikke var mere end 2 cm. åben. Men hun kunne tilbyde mig en varmepude eller akupunktur. Jeg har aldrig prøvet akupunktur, men zoneterapi har jeg haft god erfaring med, så jeg tænkte jeg ville prøve. Men jeg syntes ikke rigtig det hjalp. Så efter en lille time, hvor jeg var helt radbrækket af at ligge i samme stilling på den hårde hospitalsseng, spurgte jeg om jeg ikke måtte komme i vandet? Dorthe fik gjort det klart og ved 5 tiden kom jeg over i badekaret. Det var dejligt endelig at kunne slappe ordentligt af mellem veerne. Carsten lagde sig igen på sengen og der gik ikke længe før han sov.
Klokken 7 kom Dorthe for at tjekke hvor meget jeg havde åbnet mig… total nedtur, jeg var kun 3 cm. åben. Klokken 8 var der vagtskifte, eller det vil sige, vi fik endnu ikke nogen ny jordemor, for de havde fået ret travlt, og havde været nødt til at kalde flere ind. Men inden Dorthe gik hjem kom hun og præsenterede vores nye jordemor, Hanna Steensen. Så snart hun kom ind, kunne jeg se at jeg havde set hende før og jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk at hun også syntes hun havde set os før. Det var hende der for snart 3 år siden tog mod Magnus. Lidt pudsigt. Efterhånden tog veerne til, så jeg måtte til at gøre brug af det vejrtrækning jeg havde lært hos Bitten. Da vi jo skulle give StemCare besked ca. 2 timer før forventet fødsel, bad jeg Carsten om at hente Hanna klokken 9 for at tjekke hvor meget jeg havde åbnet mig, så vi kunne nå at give dem besked. Selv om jeg på dette tidspunkt kun var 4 cm. åben, valgte vi at ringe og give dem besked. Det var jo ikke til at vide hvornår der ville ske noget. Desværre viste det sig at blive en lang forestilling og på dette tidspunkt var der stadigvæk 5 min. mellem veerne og de varede ca. 50 sek.
Jeg lå i vandet indtil kl. 10:30 og derefter ville Hanna gerne have mig op på sengen så hun kunne undersøge mig. På det tidspunkt var jeg ikke åbnet meget mere og hun troede ikke at vandet var gået, fordi fosterhinden var intakt, så hun ville lige ”pille” lidt. Så jeg fortalte hende at fødslen var gået i gang med at vandet gik. Det kunne hun ikke helt forstå og hun prøvede at få endnu et hul i fosterhinden. Derefter kom jeg igen i vand en times tid og så foreslog hun, at jeg kom op og gik lidt rundt og stod oppe ved sengen for at få nogle bedre veer, for hun syntes ikke rigtig der skete noget. Det blev ikke til ret meget og da jeg ret hurtigt efter fik pressetrang kom jeg op og ligge på sengen på maven på en sækkestol. Klokken nærmede sig 12 og jeg var stadigvæk kun 7 cm. åben. Den næste lille time gik med at undgå at presse og til hjælp mod smerterne fik jeg lattergas. Da jeg endelig fik at vide, at nu måtte jeg gerne presse, kom jeg ned at sidde på en fødestol, men det var først da jeg kom op og hænge i armene på Carsten og den lægestuderende som også deltog at der skete noget. Og kl. 12:47 blev Nikolai født. Hende der skulle tappe navlestrengsblodet var kommet tidligere og havde gjort det hele klart så hun kunne tappe blodet så snart jeg havde født. Det gik fint, bortset fra at hun ikke kunne tage den blodprøve hun skulle fra mig (det er hun ikke den første der har opgivet).
De første dage på hospitalet.
Efter fødslen fik vi lov til at blive på fødestuen og efter at Nikolai var blevet tjekke, målt og vejet og vi havde fået det obligatoriske måltid med sandwich, kaffe og saftevand, sad vi bare og ventede på at vi kunne få lov at komme ned på vores stue. Da klokken var 16 spurgte jeg Carsten, om han ikke ville gå ud og spørge, hvornår vi kunne komme videre. Svaret var, at de lige skulle lave de sidste papirer og så ville der komme en portør og køre os ned på barselsgangen (den der ligger i kælderen, hvor der før var fødeklinik, hvor Magnus blev født). Der gik heldigvis ikke ret længe og det var dejligt at komme ned på en ”rigtig” stue, i stedet for den alt for hospitalslignende fødestue. Klokken var ved at være 17 og det eneste vi havde fået at spise hele dagen var de par sandwich vi fik på fødegangen, så var begge godt sultne. Carsten indfriede sit løfte om flæskestegssandwich, som vores festmåltid bestod af, ud over pomfritter, burger og Faxe Kondi. Da vi havde spist lagde vi os til at sove, for det var det næste vi manglede – søvn. Da klokken nærmede sig 18:30 stod jeg op og fik skiftet tøj og gjort mig bare nogenlunde i stand. Jesper, Jane, Sandra og Rasmus kom lidt i 7 og vi fik det sødeste sæt tøj med lyseblå smækbukser og en hvid bluse. Kort tid efter kom Henrik og Pernille og de havde en dejlig blød hundevalp-bamse med. Mens de var der ringede mormor på Henriks telefon – hun vidste ikke at de var der og vi havde aftalt, at de først skulle komme næste dag med Magnus, for det var ikke sikkert han ville synes det var så sjovt at skulle se os og så tage hjem til mormor og morfar igen uden vi var med. Mormor ærgede sig over at Henrik var der og han lovede at tage et billede af Nikolai med hans telefon, så hun kunne se ham senere. Da besøgstiden sluttede kl. 20 gik Henrik og Pernille, men Jesper og Jane blev lidt endnu. Da de gik, var vi godt trætte og blev enige om at gå tidligt i seng.
Nikolai sov det meste af natten i plastvuggen, men hen ad morgenstunden ville han ikke falde til ro og jeg tog ham over i sengen. Næste morgen da vi havde spist morgenmad kørte Carsten hjem og fik ordnet det sidste, så der var klar til Nikolai kom hjem. Han kom tilbage lidt over frokosttid og da havde jeg taget mig en lur og vi var blevet flyttet til en 4-sengs stue, hvor der lå 2 andre i forvejen. Ved 1 tiden kørte Carsten hjem til mormor og morfar for at tage Magnus med i bilen, mens mormor og morfar selv kørte. De kom lidt før besøgstiden startede kl. 14:30 og havde blomster og gaver med. Carsten havde købt en spilledåse til Nikolai med samme melodi som der er i Magnus’ sol og til Magnus havde han købt en værktøjskasse. Han havde haft rigtig travlt, for han havde også nået at være inde og købe en diamant til min ring – hvilket jeg slet ikke havde regnet med at få. Så den blev jeg meget glad for. Mormor og morfar havde den sødeste mor-barn buket med, med en lille støvle og små blå hjerter i. Magnus blev rigtig glad for at se mig og var også meget interesseret i lillebror. Carsten havde forberedt ham på, at de skulle ud på hospitalet og se mor og at der var en lille baby også. Han kyssede og krammede ham og der var ingen grænser for vores glæde da vi så hans reaktion. Vi havde været lidt bekymrede, fordi han helt afviste at tale om at han skulle være storebror, men vi tror det lige så meget skyldes at han ikke helt vidste hvad det var vi talte om.
Carsten kørte igen da klokken var 15:40 for han skulle på arbejde, mens de andre ventede til besøgstiden var slut kl. 16:00. Heldigvis gik det nemt da Magnus skulle sige farvel og der var ingen tåre da de kørte. Jeg havde en kedelig aften foran mig, Carsten var på arbejde og der var ingen der havde varslet deres besøg. Det var nok også godt det samme, så kunne jeg få slappet lidt af. Så jeg gik ned i kiosken og købte noget slik og gik tilbage på stuen og tog mig en lur. Jeg snakkede lidt med de andre på stuen og det viste sig at den ene faktisk havde boet i Vallensbæk hele sit liv, men for 2 år siden var hun flyttet til Solrød med sin kæreste. Hun var pædagog og havde arbejdet i institutionen Mejsebo, som er den vi gerne vil have Magnus i. Hun kunne bestemt godt forstå at vi havde valgt den og talte meget rosende om den.
Om aftenen så jeg lidt TV og da klokken var halv 10 besluttede jeg mig for at gå i seng. Nikolai havde dagen igennem spist lidt af og til, men da mælken ikke rigtig var løbet til, var det begrænset hvor meget han fik. Han sov fint den første halvdel af natten indtil kl. 3. Til gengæld blev jeg vækket hver time af et af de andres børn som ikke var lige så god til at spise og derfor konstant var sulten. Da hun så afleverede sin søn til sygeplejerskerne for at få lidt søvn, så begyndte Nikolai. Og jeg var vågen fra klokken var halv 5 til 7. Så faldt han i søvn, men så begyndte de andre at vågne og der blev serveret morgenmad og så var det jo lidt svært at sove. Carsten og jeg havde aftalt at han ville tage ud og hente Magnus fra morgenstunden af og så skulle de komme og hente os. De kom da klokken var halv 10 og så kørte vi hjem. Vel hjemme igen stod der en flot mor-barn buket fra mit arbejde og Carsten havde ryddet fint op og sat vugge og ammestol frem i soveværelset. Carsten og Magnus tog ned og handlede, for vi havde jo ikke fået købt bleer til Nikolai og mad manglede der også.
Søskende på babylisten:
Magnus (21 år 10 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 5/1-2006
> Slet profil <