Mor-/barn-profil for Christina og Zelina Kjølby Hvidkjær
+x(200)) Zelina - vores engel slet |
Mor: Christina, 39 år ( |
|
16/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
dagen forinden Zelinas fødsel havde vi ved en scanning (13 dage over termin) fået at vide, at vores lille datter var død - vi havde valgt at tage hjem og pakke alle hendes ting ned og så komme igen næste morgen på sygehuset til igangsættelse...
da vi kom hjem:
vi så lidt venner, men det var bare ikke grin der kom ud af det - vi spiste pita kebab og kl. 00.00 gik vi i seng... for at prøve at være friske til den kommende dags igangsættelse... men kl. 3.00 vågnede jeg og havde en ordenlig murren hen over lænden... jeg vækkede Zacharias og sagde at jeg stod op nu fordi jeg ikke kunne sove mere... jeg gik på toilet - blødte en smule... vækkede Zacharias helt og sagde at han skulle ringe til sygehuset og sige at vi kom for nu blødte jeg... han stod op, ringede og ringede efter min farmors mand, imens jeg gik i bad og murrenen blev værre i lænden og var som et smertebælte rundt om maven - jeg vidste ikke det var veer, for jeg skulle jo først sættes igang kl. 9.00 - men det blev ikke nødvendigt, for det var gået igang selv!
kl. 3.45 hentede min farmors mand os... i radioen i bilen spillede de Aretha Franklin med \\\"Say a little prayer for you\\\". Jeg sad bare og stirrede ud af bilvinduet... vejene var ligeså tomme som mit hjerte var... Zacharias klemte min hånd i ny og næ, men ingen af os sagde noget!
kl. 4.15 ankom vi til OUH og blev ført ned på den allerbagerste fødestue på fødegangen... stue 8!
Jeg blev iført sygehusets tøj og mine veer faldt meget oveni hinanden, jeg var 4 cm åben - så med det samme jeg kom blev jeg spurgt om jeg ville have en epiduralblokade og det takkede jeg ja til for ville bare af med de fysiske smerter... kl. 5.15 fik jeg endelig lagt epiduralblokaden... jeg var stadig i chok, så der kom da både smil og grin fra mig (i håbet levede jeg stadig om at Zelina levede og at de tog fejl) så gik slimproppen med blod og det hele og jdm\\\'en kunne fortælle mig, at hun nu var helt sikker på at barnet var dødt pga blodets farve :ked: der forsvandt mine smil og grin en smule - men var stadig komplet i chok og havde endnu ikke grædt!
kl. 7.00 var der vagtskifte - det næste hold bestod af sosu-assistent som tog sig af Zacharias, jdm. Dorthe Østergaard, og jdm.stud. Winnie Rietveld Nielsen.
Kl. 9.00 blev der serveret lidt franskbrød med ost, men hver gang jeg forsøgte at tage en bid fik jeg en ve og kunne ikke spise noget. Jeg gik ud og tissede inden jeg skulle presse... Winnie fortalte mig at jeg havde åbnet mig 8½ cm og at jeg ikke måtte presse endnu, men mine ben rystede og rystede så jeg måtte sno mine ben sammen og knibe sammen for ikke at presse...
det var nogle lange 1½cm at komme igennem, men kl. 10.10 måtte jeg endelig presse og min krop pressede næsten af sig selv - jeg skreg ikke, men bed tænderne sammen og pressede alt hvad jeg kunne... jdm\\\'erne måtte hele tiden holde fast i maven fordi Zelina var slap inden i maven så hun faldt ud til siden og kom skævt ned i mit bækken... det var meget ubehageligt!
kl. 10.40 pressede jeg for sidste gang og hvilken fysisk lettelse - ud kom vores smukke engel!
Jdm tog hende over på et bord ved siden af mig, tørrede hende af og pakkede hende fint ind i et tæppe - derefter kom hun op på mit bryst at ligge... Zacharias græd hjertensskærende ved siden af mig... jeg kunne ikke andet end at smile af hvor smuk Zelina var/er og at hun var vores datter, samtidig med at jeg ønskede at lægge hende fra mig for at trøste Zacharias, samtidig med at jeg var i komplet chok og stadig ikke græd!
Jeg fødte Zelina d. 22 september 2004 kl. 10.40 - hun vejede 3452g og var 54 cm - de tog hende ud af stuen et kort øjeblik for at tage et par billeder af hende og tage fod og håndaftryk...!
Jeg blev syet, og vi var på stuen til kl. 16 ca. der kom lidt familie og så hende og så blev vi kørt op på gynækologisk afdeling hvor vi fik en 2mands stue for os selv - Zacharias fik en seng så han kunne blive indlagt sammen med os...
Vi havde Zelina hos os hele den dag - jeg sad med hende hele aftenen... om natten kom hun i et kølerum og så havde vi hende hos os de 2 efterfølgende dage hvor hun så blev kørt ned til obduktion
om mandagen kiggede vi på gravsten og gravsted, tirsdagen sov vi væk - onsdag d. 29 september så vi vores datter for allersidste gang i kisten og torsdag d. 30 september - 8 dage efter vores datter fødsel, sank vi hendes lillebitte kiste ned i jorden og sagde på gensyn
Søskende på babylisten:
Winnie Sariah Hvidkjær (18 år 9 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 24/9-2007
> Slet profil <