Mor-/barn-profil for Christina og Winnie Sariah Hvidkjær
+x(200)) smukke Winnie 20 mdr slet |
Mor: Christina, 39 år ( |
+x(200)) Mor Christina slet |
16/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
d. 25/1-2006 var jeg 37+1 og angsten for at miste dette vores andet barn var altoverskyggende, så efter en stor og drøj kamp lykkedes det endelig min mand og jeg at overtale OUH til at sætte mig igang vedhjælp af en stikpille!!
Onsdag d. 25/1-2006
Zacharias og jeg mødte op på OUH for at få kørt en CTG på Winnies hjertelyd.
Kl. var 8.15 om morgenen og vi havde dagen forinden fået at vide, at vi måske kunne få fødslen sat igang den dag, hvis fødegangen havde tid.
Vi blev sendt ned på fødegangen med det samme,
snakkede med en jordmoder, som til vores glædelige overraskelse kunne fortælle os, at vi kunne blive sat igang med det samme.
Jeg var 37+1 og derfor kunne det blive svært at sætte mig igang, da min livmoderhals kunne være lidt umoden.
Jordmoderen startede med at mærke lidt på min livmoderhals og kunne fortælle mig, at det ikke var umuligt at sætte mig igang, men at jeg heller ikke var særlig moden, dog var min livmoderhals blød.
Igangsættelsen skulle foregå på den måde, at jeg skulle have lagt en stikpille med noget vefremkaldende op ved livmoderhalsen for at modnes.
Først blev der kørt en CTG på Winnies hjertelyd i en halv time, for at sikre os, at hun havde det godt derinde.
Den første stikpille blev lagt op kl. 9.00 og derefter blev vi indlagt på svangreafdelingen... vi gik dog en tur ned i byen, for at se om det kunne sætte lidt gang i stikpillens virkning, men det skete der ikke rigtig noget af - ihvertfald ikke noget jeg kunne mærke.
Kl. 15.00 skulle vi være tilbage på sygehuset, for der skulle den næste stikpille ligges op.
Vi ankom til sygehuset og en jordmoder spurgte om jeg kunne mærke nogen effekt fra pillen; det kunne jeg ikke.
Jordmoderen mærkede på min livmoderhals igen og kunne mærke, at den var blevet en smule mere blød, men at det blev nødvendigt at ligge endnu en stikpille op.
Kl. 16.30 blev stikpille nr. 2 lagt op ved min livmoderhals og derefter lå jeg i ½ time med en CTG-måler på Winnies hjertelyd.
Vi kom op på vores stue igen, hvor jeg skulle ligge og afvente om der skete noget.
Vi fik lidt aftensmad og jeg kunne mærke en meget SVAG murren hen over lænden, men ikke noget jeg lagde noget i.
Kl. 19.30 tog Zacharias hjem, for at få sovet lidt, hvis nu der skulle ske noget i løbet af natten;
inden han tog hjem gik vi dog lige en tur rundt på sygehuset, for at sætte lidt skub i den smule murren jeg havde.
Ca. kl. 22.00 begyndte det at murre godt hen over lænden og trække godt i underlivet på mig,
så jeg bad en sygeplejerske om at få et varmt klæde til at ligge på lænden; for at virke smertelindrende - så det fik jeg.
Den smule murren jeg havde, tog pludselig til og jeg ringede efter en sygeplejerske og forklarede hvordan jeg havde det - derefter blev der tilkaldt en jordmoder fra fødegangen, som skulle mærke hvordan min livmoderhalss tilstand var.
Pludselig begyndte murren at blive til veer,
som bare faldt oveni hinanden uden pause.
Jeg rystede og rystede og prustede og stønnede...
Så kom jordmoderen og mærkede på mig; hun kunne få én finger ind i livmodermunden, men jeg havde stadig 1½ cm livmoderhals tilbage.
Jordmoderen synes dog, at det var tid til at få mig ned på fødegangen; så de hele tiden kunne holde øje med Winnies hjertelyd...
Jeg skulle også have penicillin hver 4. time gennem fødslen, da jeg havde gruppe b streptokokker ved min første fødsel og det kan være farligt for barnet.
Der blev ringet efter Zacharias da klokken var 23.15 og han skyndte sig at få pakket sig sammen og komme med toget ud til OUH; han ankommer d. 26/1-2006 kl. 00.05
[u]Torsdag d. 26/1-2006[/u]
Jeg har fået veer og ligger med CTGen på Winnies hjertelyd; hendes hjerte reagerer bare SÅ flot på veerne og dykker slet ikke og hun sparker lystigt derinde.
Jordmoderen vil gerne lige mærke på mig igen;
jeg er ca. 2 cm åben og har 1 cm livmoderhals tilbage.
Kl. 00.40 beslutter jeg mig for, at benytte fødestuens badekar, som smertelindring... dejligt varmt vand!
Mens jeg ligger i badet, bliver der hyppigt lyttet hjertelyd på Winnie - det beroliger mig meget.
Jeg ligger i badet i godt og vel 45 minutter og det hjælper rigtig godt på veerne, men da jeg står op af badet igen er veerne blevet kraftigere og falder stadig oveni hinanden: først kommer der en stor ve og så en lille ve lige efter.
Kl. 01.30 er det blevet tid til, at jordmoderen atter skal mærke på min livmoderhals. Jeg har ca. ½ cm livmoderhals tilbage og er stadig 2 cm åben.
Jeg ligger igen med CTGen på Winnies hjertelyd.
Kl. 02.00 (ca.) får jeg morfin for at kunne sove lidt... det tager ikke smerterne, men gør mig så sløv at jeg får hvilet indtil kl. 07.30
Kl. 8.00 bliver der igen kørt CTG på Winnie - morfinen virker ikke længere... Winnies hjertelyd er bare stadig SÅ flot.
Nu er veerne ikke så ofte, men varer i længere tid.
Kl. 09.05 bliver fostervandet taget, da Winnie skal have sat en elektrode på hovedet for at de kan overvåge hende konstant; vandet var helt klart - og der var MEGET af det.
Nu bider veerne godt.
Kl. 09.30 får jeg endelig lagt en epiduralblokade i ryggen og det tager bare alle smerterne; skønt - det eneste jeg kan mærke er, at det spænder ved skeden og ringmusklen når jeg får en ve.
Kl. 10.40 (storesøster Zelinas fødselstidspunkt) bliver der sat en ny elektrode på Winnies hovede,
da den første bliver ved med at falde af når hun bevæger sig.
Mine veer er nu regelmæssige og jeg er 6 cm åben og har ingen livmoderhals tilbage. Hovedet er kommet længere ned.
Kl. 12.50 ankom Zacharias og min fælles veninde Anette til sygehuset; hun kom for at være en psykisk støtte for både Zacharias og jeg; og det må man sige, at hun klarede til topkarakterer (tak smukke).
Kl. 13.30 bliver jeg mærket på igen; jeg er nu 9 cm åben - kun én cm igen
Kl. 14.05 skulle jeg på toilet, med alle mine slanger stikkende ud diverse steder.
Jeg vælger at stå op ved sengen, for på den måde kan jeg vrikke lidt med måsen og styre veerne lidt
- epiduralen virker ikke så godt mere fordi hovedet nu er ret langt nede.
Kl. 14.20 sætter jeg mig op i sengen igen og har lyst til at presse, men får at vide, at jeg har en kant på livmoderhalsen endnu, så jeg tør ikke at presse. Jeg havde snart ikke mere energi tilbage.
Kl. 14.35 blev tante Anette instrueret i, hvordan man bruger vores digitalkamera, da hun skulle tage billeder når hovedet kom ud og Winnie kom op på mig.
Kl. 15.10 er jeg helt åben og må presse, men tanken om den kant på min livmoderhals gør, at jeg ikke presser, men holder pressene tilbage.
Kl. 15.40 kommer jeg over på fødebriksen - jeg er nu ved at være godt nervøs for hvordan det hele skal gå.
Kl. 15.50 kom der pludselig nyt personale - jeg begyndte at presse... på et tidspunkt mens jeg presser går jeg i panik og kan næsten ikke trække vejret - var meget bange for at miste Winnie også;
jeg havde ikke flere presseveer, men besluttede mig for, at presse alligevel, da jeg bare VILLE have Winnie ud! Det tog 15 minutter
Kl. 16.04 kom hun så endelig - den SMUKKESTE prinsesse nogensinde - vores dejlige lille skat Winnie. Alle vores bekymringer og angst forsvandt og blev erstattet af den varmeste kærlighedsfølelse indeni.
Hun skreg det SMUKKESTE skrig og åbnede de flotteste mørke øjne og kiggede på os; både Zacharias og jeg var opløst i glædesgråd over, at vi nu endelig havde vores levende prinsesse Winnie hos os.
Den stolte far klipper navlestrengen på den smukke lille prinsesse.
Det havde han ventet længe på
og sikke stolt han var over at skulle gøre det...
og forvirret over hvornår han måtte klippe ;-)
Kl. 16.15 fødte jeg moderkagen.
Vi ville meget gerne se den, da det jo var vores datters allerførste hjem,
som hun havde ligget i indeni mig.
Den var SÅ smuk - den ene side lignede et træ:
Livets Træ
Derefter blev Winnie målt og vejet.
Farmand Zacharias rendte forvirret rundt og skulle selvfølgelig have billeder af det hele
- hvilket jo er en skøn ting.
- 3374g og 52 cm - så en dejlig stor basse...
for hun er født ca. 2 uger og 5 dage før termin!
Efter fødslen skulle jeg syes med 4 sting og derefter blev jeg lagt over i sengen
hvor jeg fik Winnie i armene, og skulle prøve at amme for første gang.
AV siger jeg bare
Zacharias gav Winnie tøj på - han var bare SÅ stolt over hende!
Winnie Sariah Hvidkjær
* 26 januar 2006 kl. 16.04 *
Vi elsker dig skønne vidunderbarn
Søskende på babylisten:
Zelina Kjølby Hvidkjær (20 år 2 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 11/10-2007
> Slet profil <