Mor-/barn-profil for Christine og Sebastian
+x(200)) Sebastian slet |
Mor: Christine, 49 år ( |
+x(200)) Christine slet |
16/1). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Termin: 10. juni 2006
I denne graviditet blev jeg i forbindelse med min Jdm-konsultation tilbudt at deltage i et forsøg med igangsættelse vha. akupunktur.
Kort og godt betød det, at hvis jeg gik 11 dage over tid, skulle jeg kontakte svangreambulatoriet på Skejby, og så ville jeg blive kaldt ind til forsøget, så det passede med, at jeg var 41+6, når akupunktur-forsøget gik i gang.
Hvis jeg IKKE gik i fødsel som følge af akupunkturen, skulle jeg vende tilbage til svangreambulatoriet dagen efter, jeg ville da være 42+0, og man ville forsøge at sætte mig igang på konventionel vis..
Så langt, så godt :)
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at skulle gå så langt over terminen, at det overhovedet blev aktuelt med dét elendige akupunktur-forsøg
Men det gjorde jeg.. 13 lede dage :(
Caroline blev passet hos Far Claus, mens jeg gik og ventede på at gå i fødsel.
Faktisk var det lige oppe over, at vi måtte tage hende hjem, for Claus kunne jo ikke have fri fra arbejdet i al evighed.
Anders´ forældre blev taget med på råd, og de KUNNE godt være kommet akut fra Holstebro, hvis vi var tvunget til at hente hende. Havde det været umuligt, var vi sgu nødt til at ringe til Annette (kqm).
[Tak Annette, for da var jeg lige ved at sk** i mine b*****]
Altså..
Jeg gik 11 dage over tid.. ringede til svangreambulatoriet og fik besked på at komme derud 2 dage efter, når jeg var 41+6.
Jeg dukkede op på svangreambulatoriet fredag 23/6 kl. 8.
Jeg skulle ha´ sat nåle, derefter tage hjem, møde op igen kl. 14 til flere nåle, og tilsidst tage hjem og >afvente resultater<.
Jeg blev vist ind på en stue, hvor jeg skulle ligge ½ time ved et CTG-apparat og få kørt en strimmel, inden forsøget gik i gang.
Dér lå jeg så..
Og dér.. kl. ca. 8.30 i en seng på svangreambulatoriet.. fik jeg veer..
(De varede ml. 20 og 40 sekunder og kom ganske regelmæssigt).
Det grinede vi så lidt af, Jdm og jeg.. hun kaldte mig en elendig testperson, for man kan jo ikke lave igangsættelsesforsøg med en dame, hvis fødsel går i gang af sig selv..
Jdm gav mig besked på at tøffe ned i Fødeafdelingens modtagelse, så jeg kunne blive undersøgt og i samråd med Jdm dérnede finde ud af, om jeg skulle tage hjem eller evt. blive.
Jeg gik ned i modtagelsen [klokken var vel ca. 9.30], kom ind på en stue og blev undersøgt, og vi snakkede om dén dér famøse hindeløsning, jeg havde fablet om i ugevis.
Jeg var 1 cm åben.
Jdm sagde, at hindeløsning ikke var nødvendig, al den stund jeg rent faktisk havde veer.. og det havde jeg jo. Under hele samtalen med Jdm, både mens jeg tog bukser af og på, og mens jeg blev undersøgt, var det >lige et øjeblik<.. og så måtte jeg igennem en ve.
Veerne var regelmæssige og varede godt 1 minuts tid, de kom dog ikke med fuldstændigt regelmæssigt mellemrum. Sommetider gik der kun et par minutter imellem.
Jeg ringede til Anders og fortalte, at jeg stadig var på Skejby, og at forsøget ikke blev til noget, fordi jeg havde fået veer.
Anders sad sføli lige midt i en rodbehandling (typisk, heheh), og jeg kunne høre på ham, han blev en anelse febril, men han sagde sføli, at han ikke kunne gå, før behandlingen var færdig.
Jeg sagde, jeg ville tage hjem, og bad ham gøre ligeså.
Jeg lagde røret på - fik en lang ve - og fortrød! huh.gif
Der var no way, jeg havde lyst til at tage hjem nu.
Jdm kom ind igen, og vi blev enige om, at jeg ligeså godt kunne blive på stuen, lægge mig og hvile lidt >og bare få nogle veer<, som hun sagde..
Jeg ringede til Anders kl. 10.30 og sagde, at jeg mente, det var omsonst at tage hjem. Jeg bad ham smutte hjem forbi lejligheden efter grej og komme ud på Skejby.
>Og smut lige forbi Dee Dee´s efter sandwiches og isthe, inden du ta´r bussen. Husk karrydressing!!<\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\\"
Jeg satte mig på en skammel op ad væggen, arbejdede med min vejrtrækning, glanede på uret over døren og ventede.
På et tidspunkt gik jeg på toilettet, det gav et par veer på vejen derud + et par veer på vej tilbage igen. Hænge på toiletdøren og puste ud, indtil jeg kunne komme tilbage til skammelen op ad væggen.
10.55 stod min elskede Anders i døren iført >Skejby-taske<, babylift, sandwiches og et Anders And.
Han blev beordret hen i en stol, mens vi spiste og drak, og jeg arbejdede videre på veerne.
Kl. 12 kom modtagelsens Jdm nr. 2 ind og undersøgte mig.
Jeg var 4 cm åben. Endnu en gang måtte jeg sande, at når først showet er begyndt, er jeg forholdsvis hurtig til at åbne mig.
Det gør de mange lange måneder med iscias-smerter og knagende bækken ret ligegyldige, at kroppen i det mindste er effektiv, når >den går i gang<.
Jdm og jeg var enige om, at nu var det alvor.
Jeg blev spurgt, om jeg ville gå ned til Fødeafdelingen, eller om jeg ville køres i en seng.
Jeg fik et flashback fra maj 2004, hvor jeg gik fra Fødegangen til Fødeafdelingen på Riget og åbnede mig 4 cm på turen..
>Jeg vil gerne køres, s´il vous plait<.
Kl. 12.20 rullede jeg ind på en fødestue og sagde bye-bye til Jdm fra modtagelsen.
Vi sagde dav til en SoSu, og jeg bad hende fylde vand i badekarret i rummet ved siden af fødestuen.
Kl. 12.40 ligger jeg i karret.
Min Jdm kom ind lidt efter, hun satte sig i en stol på venstre side af karret, Anders satte sig på den højre.
Og så startede det typiske scenarie, hvor folk spørger Anders, hvad han laver, han svarer, at han er tandlæge, og så kører møllen..
Jdm begyndte at ævle om sin søn, som tilsyneladende har tandlægeskræk.. and so on and so forth.
Efter en god halv times yappen, er det som, at Jdm opdager, jeg er tilstede og spørger >Gør det noget, at vi snakker??<.
>Overhovedet ikke, bare I ikke snakker til MIG!<.
Det passede mig aldeles udmærket at kunne ligge i karret og stene, passe min vejrtrækning og mærke den velkendte fornemmelse af livmoderhalsen, der udvides. Jeg husker det som en helt speciel følelse af >træk<.
Klokken er 13.10, jeg bliver undersøgt, hjertelyden er fin, og vi snakker om, at det ind til videre stadig er min hensigt at føde i karret.
Jdm og Anders sørger hele tiden for, at vandet i karret er behageligt varmt.
Vi taler om, hvorvidt det er nødvendigt med et lavement.
I et par sekunder er jeg lidt irriteret over, at jeg ikke har tænkt på det, men håber at jeg stadig er forholdvis >tømt
Kl. 13.45 er jeg 6 cm åben, og hjertelyden er fin.
Veerne bider, og jeg kan mærke, at overgangsfasen og den karakteristiske modløshed nærmer sig. Man begynder at blive lidt led ved situationen, og vil gerne snart >videre<.
Kl. 14.00
Jdm har i fødselsresuméet skrevet >Tiltagende forpint. Tackler veerne rigtig flot. Ønsker fødslen afsluttet hurtigst muligt<.
Det var sgu ikke helt ved siden af. Jeg er 7 cm åben, og vi aftaler, at Jdm skal tage vandet i næste ve.
Kl. 14.05 får jeg hindepunktur.
Jdm fortæller mig, at fostervandet er ret tykt og grønt, og vi taler lidt sammen om det.
Jdm mener ikke, det har noget særligt på sig. Vi er rimeligt enige om, at fordi babyen er overbåren, og tarmene står fulde af meconium, skal der meget lidt til, før den har afføring inde i maven.
Hjertelyden er fin.
Kort efter får jeg pressetrang og spørger, om det er i orden at presse lidt, >for det blir jeg sgu nok nødt til<.
5 minutter efter griner alle undtagen damen i karret, da Anders med en lille spand forsøger at indsamle alle de >små brune både<, jeg har søsat.
Jeg erklærer, at jeg ikke har lyst til at føde i karret, og pga. min >brune flåde< er det jo sådan set også blevet gjort umuligt.
Jeg whiner/brokker mig lidt, tager mig så sammen, og i næste ve-pause stiger jeg op ad karret og går sammenbidt ind på fødestuen, hvor jeg kravler op på fødelejet.
Jeg ved, at tiden er knap, før presseveen kommer og skynder mig, at plaffe et par korte kommandoer af til SoSu´en. Både SoSu og Jdm er heldigvis hurtige i vendingen og parerer ordre.
>Jeg skal ha´ bøjler til benene!! Hovedgærdet skal længere op! Nej, hovedgærdet skal HELT op!! Tak, og så skal jeg presse NU!!<
Caroline´s fødsel kørte i baghovedet på mig, det fik mig til at huske at presse 2 gange i presseveerne.
Og jeg kunne nærmest se for mig, hvor hurtigt det skred frem.
Før 3. presseve stod hovedet og >ventede<, og Jdm fik standset mig og dirigeret mine gisp, så jeg ikke bare gav los (som jeg gjorde sidst, fordi trangen til at presse var så stærk).
I forvejen havde jeg gentagne gange hjemmefra indprentet Anders, at han skulle huske mig på at gispe tilsidst, fordi jeg ikke havde lyst til briste pga. unødigt pres fra min side.
Så kom 3. presseve, og jeg fik lov at presse hovedet ud.
Jeg hørte Anders udbryde >Åååårh< i ren betagelse over at se hovedet komme til syne.
Jeg holdt en kort pause, og straks bagefter - kl. 14.22 - var Sebastian hos os.
Jeg tog imod ham, og eftersom han havde front mod mig, kunne jeg med det samme se, at han var en dreng wub.gif
Han skreg fra dét øjeblik, han var født.
Kl. 14.25 fødte jeg moderkagen, en kleppert på 810 g, knap 200 g mere end Caroline´s.
Jeg blødte meget herefter, og Jdm blev nervøs for, om der var bristning i livmoderen. Det var der heldigvis ikke, og da jeg blev undersøgt nærmere kl. 14.40, var livmoderen godt på vej >tilbage<.
Jeg blev syet med 4 små knuder.
Imens stod Anders med sin nøgne søn trykket ind til sig, Sebastian suttede godt og grundigt på sin fars skjorteflip.
Vi fik lov at være alene og slappe af 1 times tid, og Sebastian fik sin første mælketår, før Jdm kom tilbage, og han blev målt og vejet.
4050 g og 54 cm.
Herefter stod den på lidt mere afslapning og mere mælk til Sebastian, inden jeg >fik tisset af< og kom i tøjet.
Vi forlod Skejby i taxa kl. 17.30.
Søskende på babylisten:
Regitze (13 år 11 mdr)
Caroline (20 år 6 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/7-2011
> Slet profil <