Mor-/barn-profil for Christine og Regitze
+x(200)) Regitze slet |
Mor: Christine, 49 år ( |
+x(200)) Malice slet |
16/1). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
16/12
Jeg mødte op til den længe ventede hindeløsning hos min jordemoder i Højbjerg kl. 11.10 som aftalt.
Jeg var forbavset over, hvor LIDT ubehageligt, det var, det gjorde overhovedet ikke ondt. Faktisk gjorde det så lidt ondt, at jeg bagefter overvejede, om Jdm nu også havde taget godt nok fat Den hindeløsning jeg fik, da jeg ventede Caroline, gjorde til sammenligning infamt ondt.
Nå, men jeg oksede ud til bussen. Jeg skulle skifte bus inde i byen og var iøvrigt med stok, så det var ikke fordi, jeg ligefrem LØB hjem. Jeg følte mig øm, og havde lidt murren allerede dér, men ikke noget, der fik mig op at ringe i glad forventning.
Jeg havde murren og regelmæssige, let kraftige plukkeveer fra 14 til 16., hvor jeg var træt og mentalt indstillede mig på at skulle have en lur. \\\\\\\"Veerne\\\\\\\" kom igen ud på aftenen, men mere sporadisk end om eftermiddagen.
Ca. 3-5 minutters mellemrum, varighed 1 minut.
17/12
Regelmæssige veer, som jeg begyndte at tage tid på 9.47.
De kom ca. hvert 7. minut over hele dagen, jeg stoppede med at registrere dem kl. 19 om aftenen, da jeg ikke rigtigt gad mere. Jeg vil ikke kalde veerne kraftige, men alligevel mærkbare nok til, at jeg vil afskrive dem helt som \\\\\\\"bare plukkeveer\\\\\\\".
Kl. 12.30 fandt jeg en lille klat brunligt slim i underhylet, det samme skete med en større klat kl. 17.30.
18/12
Same story - regelmæssige veer, som jeg begyndte at tage tid på kl. 8.47.
De kom ca. hvert 13. minut til at begynde med, efter nogle timer ændredes frekvensen til hvert 7. minut ligesom dagen før.
Kl. 12.15 gik jeg på toillet for at og fik lidt slim + frisk blod på papiret.
Kl. 17.15 var jeg afsted igen, denne gang en del mere slim + en del mere frisk blod.
Kl. 18.30 var det gudhjælpeme nødvendigt med toilet igen, og jeg begyndte efterhånden at overveje, om det betød, at det rent faktisk skulle være muligt at føde i den nærmeste fremtid.
Veerne bed også mere, i hvert fald var der nogle stykker ind imellem, hvor jeg skulle tage mig sammen og puste igennem.
Da kl. var ca. 19 meddelte jeg Anders, at nu ville jeg fandeme have fyldt vand i fødekarret
Jeg havde lyst til at komme ud af mit tøj og i det hele taget bare være i vand. Samtidig var jeg også nødt til at få forberedt karret tidligt, mens jeg stadig kunne holde det ud mellem veerne og ikke skulle overlade for meget til Anders *control freak*
Jeg hoppede i vandet et sted i nærheden af 19.30-19.45.
Og dér lå jeg så og stenede.. og havde nogle veer.. nogle var ret hardcore, andre var såen båb-båb
Jeg rejste mig op af og til for at tjekke, om nu det hele var ved at gå i stå.. Jeg svingede meget mellem optimisme og skepsis, fordi veerne var rimeligt regelmæssige, men det var styrken på dem ikke helt - og det var denne for mig ret uvante situation, som var lidt svær at tackle. Jeg har jo været forvænt med, at veer er regelmæssige og tiltagende fra første sekund.. og nu var jeg tredjegangsramt.
Et sted i nærheden af kl. 23 fik jeg nogle veer, som ikke var så sjove.
Jeg besluttede at ringe til Skejby, fordi Jdm havde givet besked om at ringe lidt tidligere, end jeg ellers ville have gjort, så de havde bedst mulighed for at tilrettelægge logistikken.
Jeg ævlede lidt frem og tilbage med vagthavende, og fik besked om, at jeg kunne forvente ankomst af Jdm og en studerende ca. 45 minutter efter.
Da klokken var ca. midnat dukkede de to op, jeg var på det tidspunkt overbevist om, at det hele var ved at gå i sig selv, og jeg var MEGAtræt af, at jeg havde ringet efter dem.
Jeg havde forinden talt med Jdm i telefonen, og alene hendes stemmeføring og måde at tale på, fik Kyniske Jeg til at tænke \\\\\\\"ach, ikke sådan én!\\\\\\\"
Begge var af den dér hippioide type, som meget hurtigt gør mig træt. Den studerende tog mig i hånden og startede med at sige \\\\\\\"min kæreste siger altid...\\\\\\\" hvorefter hun let læsbende begyndte på noget med, at hun bare zyntez, det var zuperzejt, at jeg ville føde hjemme.
Fordømt.
Nå, jeg blev undersøgt, var nogle fingre åben, ingen spændte hinder - ikke noget at råbe hurra for.
Jdm og jeg blev enige om, at det var tid til at \\\\\\\"tømme hovedet\\\\\\\" og smide sig på sofaen for at hvile og se, hvad der skete - enten \\\\\\\"noget\\\\\\\" eller \\\\\\\"ingenting\\\\\\\".
På det tidspunkt var kl. 1.
Anders lagde sig sammen med ungerne, og Jdm og den studerende hvilede i soveværelset, mens jeg lå på sofaen og stenede. Aftalen var, at de ville komme ned til mig kl. 2, og var intet \\\\\\\"på vej\\\\\\\", ville de køre igen.
Jeg var HELT indforstået hermed.
Dér lå jeg så i en time i mørket på min sofa.
I løbet af den time fik jeg 4 veer.
De 4 veer gjorde ONDT!
Trak helt ned i lårene.. og centrerede sig helt om det dér sted indeni, som skal åbne sig, for at der kan komme et barn ud.
Jdm og Jdm-stud kom ned, da kl. var 2.
Jeg fortalte om mine 4 veer.
Jeg meddelte med straight pokerfjæs, at det var helt fjong, hvis de forlod matriklen og tog ud på Skejby igen.
Bye-bye.
Dér sad jeg så og tænkte, at hele scenariet egentlig godt måtte gå på stand-by, for jeg kunne godt have lyst til at sove. Omvendt tænkte jeg, at de dér 4 onde veer var af den slags, som har venner
Kl. 2.30
AV for én i Helvedes Helvede..!
Kl. 2.57
Jeg ringede til Anders\\\\\\\' telefon (han lå stadig ovenpå). Hans telefon var på lydløs.
Jeg kaldte på ham flere gange..
Men jeg orkede ikke lægge hjerte i mine kald, for de veer, der kom, var så infame, at de krævede al tænkelig koncentration. Samtidig forsøgte jeg meget ihærdigt at gå i zen-hvile-stadium efter hver ve, fordi jeg efterhånden var rimelig bombet og godt kunne lugte, at udsigterne til søvn efterhånden virkede ret ringe.
Femte gang jeg kaldte, hørte Anders det.
På det tidspunkt var han helt tydeligt overbevist om, at det der barn ikke blev til en fis foreløbig.
Da han kom ned ad trappen og så mig og hørte mig hvisle \\\\\\\"jeg er nødt til at ringe til Skejby igen\\\\\\\", lignede han én, der var blevet kørt over.
Jeg ringede.. jeg kunne dårligt gennemføre samtalen, men fik fremstammet det vigtigste.
Anders fik telefonen og kom til at afbryde opkaldet - jeg var herreligeglad og overbeviste mig selv og ham om, at Skejby HAVDE fattet, at det var tid, og at samtalen VAR afsluttet.
Jeg fik gennet Anders i gang med at fylde mere varmt vand i karret, temperaturen var faldet til 35 og skulle op på 37-37,5 for at det ville være formålstjenligt at føde et barn i vandet.
Jeg var desperat og gik op i karret, pisseligeglad, jeg skulle bare i vand NU.
Lagde mig på siden og fik en ve, der vendte det hvide ud af øjnene på mig.
\\\\\\\"Shit, jeg skal snart presse, jeg ved det, jeg skal presse...!\\\\\\\"
Anders i køkkenet med gryder og varmt vand begyndte så småt (efter hans stemme at dømme) at få flimmer på skærmen.
Jeg kom hen til kanten af karret og forsøgte at hænge mig med overkroppen ud over.. Anders stod bag mig og hældte varmt vand i.. jeg fik næste ve og kunne mærke, at jeg var nødt til at presse allerede.
Så snart veen var slut, rejste jeg mig op, jeg brød mig ikke om at være i karret, når vandet ikke var varmt nok, hænge-stillingen var ubehagelig, og jeg var egentlig mest koncentreret om at overveje min pressetrang, når jeg ikke var 100% sikker på, om livmodermunden var helt åben.
Nå, men jeg rejste mig, og nåede ud på den anden side af karret, lige midt mellem kar og den chaiselongue, jeg havde gjort klar som undersøgelses-/føde moderkagen-leje. Der var da heldigvis presenning på gulvet, for 2 sekunder efter jeg havde sat begge fødder i gulvet, kom der en ve, som blæste fosterhinderne ud i en ballon mellem mine ben. \\\\\\\"Anders, ræk mig skålen\\\\\\\" (skålen som var tiltænkt moderkagen) - i millisekundet inden skålen var i min hånd, gik ballonen i stykker, og et sjask af fostervand lå på gulvet.
Lidt mere flimmer på skærmen til Anders, der flintrede i køkkenet efter noget at tørre op med. (I det mindste fik vi så set, at fostervandet var klart) Kl. var ca. 4.20.
Jeg satte mig på chaiselonguen og tog mig af den næste ve Det var ikke så fedt at sidde ret op og ned med pressetrang og \\\\\\\"veer i lårene\\\\\\\", men det gik jo.
I pausen - op at ligge - det fossede hele tiden mellem benene, og jeg fik gennet Anders til at skubbe min badekåbe ind under ladeporten.
Dér lå jeg så og besluttede, at det var umuligt IKKE at presse, men nok muligt ikke bare at blæse barnet ud for fuld æde. Sebastian kom ud i 3 hug, hvilket resulterede i en chokeret livmoder og en heftig blødning, og jeg ville gerne undgå en gentagelse af den historie. Jeg holdt fast i mine knæ og stirrede op i loftet, mens jeg overvejede under næste pres, hvor pigebarnet stod. Jeg kom frem til, at hun stadig stod et godt stykke oppe, og at der nok ikke var fare for, at hun var ude lige om lidt.
Kl. 4.40 ankom Jdm. Hun var i tilkaldevagt og havde ikke udstyr med.
\\\\\\\"Er min taske kommet? Den skulle være sendt med taxa fra Skejby\\\\\\\".
Anders, som efterhånden ikke kunne overraskes af mere, sagde nej.. jeg husker ikke rigtigt, hvornår tasken (eller rettere kufferten) rent faktisk ankom, men den stod da på stuegulvet, da jeg havde født
Jdm kom ind til mig og forsøgte at hilse på mig, det eneste svar, hun fik var \\\\\\\"jeg presser!\\\\\\\"
Kl. 4.45 blev jeg undersøgt og fik da om ikke andet bekræftet, at jeg VAR helt åben.
Jeg sagde \\\\\\\"hun er ikke i bækkenet\\\\\\\", og det fik jeg \\\\\\\"det er rigtigt\\\\\\\" på, men altså - hey! - et hoved i bækkenet er trods alt en så signifikant følelse, at det ikke kræver den udvidede ledvogter-eksamen at konstatere, når det IKKE er der.
Nå, men nu var den sidste faktor - Jdm - jo ankommet, og så var det bare at gøre det færdigt, som man var gået i gang med Jeg holdt fast i, at jeg IKKE ville presse superhårdt for at få det overstået hurtigst muligt, og jeg blev ved med at mærke efter \\\\\\\"hvor langt hun var nået\\\\\\\", så jeg kunne sjusse mig til, \\\\\\\"hvor meget der var tilbage\\\\\\\".
Kl. 5.00 kunne hovedet skimtes, og kl. 5.06 var Regitze ude.
Hun skreg med det samme og var vel ca. 5 minutter om at skide i sit svøb.
Der var heldigvis ét i reserve, som kunne bruges, mens hun fik mad første gang.
Caroline og Sebastian, som pænt var blevet i deres senge under seancen, kom ned og hilste på deres lillesøster.
Anders klippede navlesnor, jeg fødte moderkagen kl. 5.25 (571 g), og den blev beordret i køleskabet, så jeg kunne kigge på den senere.
Jeg blødte meget lidt og følte mig en del mindre bombet i undervognen end sidste gang. Jeg havde en lille bristning og fik 2 sting.
Så endnu engang.. ingen vandbørn.. kun landkrabber til mig (men jeg fik da svømmet i 3 timer).
Søskende på babylisten:
Sebastian (18 år 4 mdr)
Caroline (20 år 6 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 21/3-2012
> Slet profil <