Mor-/barn-profil for Anja og Mathilde
 |
Mor: Anja, 44 år ( |
|
12/1). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Endelig, efter at have haft veer on/off i 12 dage og være gået 13 dage over tid tog min krop sig endelig sammen til en fødsel Havde ellers forberedt mig på at der ikke ville ske noget før jeg blev sat igang, hvilket jeg havde tid til om mandagen.
Startede med småveer lørdag eftermiddag omkring kl. 15 hvor min mor og hendes kæreste var på besøg. De var dog ikke noget at skrive hjem efter om, og da jeg ligesom havde haft sådanne veer mange gange før tillagde jeg det ikke særlig stor betydning. Spurgte dog min mor da de tog hjem om hun var standby til at passe de to store hvis det var, det var hun, heldigvis.
Kl. 19 bliver jeg lige bekymret, da jeg er blevet ”velsignet” med en hæmoride, den var stor og gjorde meget ondt (undskyld detaljerne ) kunne ikke helt overskue at føde med sådan en fætter. Så jeg ringer ind på fødegangen og hører hvad pokker jeg skal gøre, eller hvad de vil gøre når jeg engang skal føde, de får mig beroliget og siger det ikke er noget problem.
Da kl. bliver 21 er veerne taget så meget til i styrke jeg bliver klar over de ikke har tænkt sig at gå i sig selv igen. Begynder at pakke lidt tøj til den lille og finde frem hvad jeg skal have med til mig selv. Vi går i seng omkring kl. 1.00 for at få noget søvn. Jeg vågner flere gange i løbet af natten pga. smerter.
Står op ved 5.30 tiden og tuller lidt rundt, har en smule tegnblødning. De andre står op ved 7.30 tiden og da vi har spist morgenmad ringer jeg til min mor for at høre om hendes planer kan indbefatte vores børn. Det kunne de selvfølgelig, så vi triller ned med dem omkring kl. 9.00. På det tidspunkt er der ca. 10 min. Mellem veerne og de er ret seje. Vi vælger ihvertfald bare at aflevere ungerne, ikke noget med at gå med ind og få kaffe (de skulle nemlig ikke opdage jeg havde ondt – er sprunget ret let henover hvordan babyer kommer ud af maven for ikke at gøre især Josefine panisk ;-)
Vi triller hjem igen, jeg for pakket færdig og fundet papirerne frem vi skal medbringe og smider mig så på sofaen for at hvile. Så sker det der sker hver gang jeg har veer, telefonen ringer, Brian tager den og giver mig røret De andre 2 gange har det været en veninde (den samme begge gange ;-) så jeg troede det var hende igen, men det var min kære farmor, der var meget bekymret for mig. Min kusine havde nemlig termin en uge før mig og havde altså født for 3 uger siden, så hun kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke født endnu. Hun fatter ikke mistanke til jeg har veer og jeg fortæller det ikke, selvom det var ret svært at lyde normal når der kom en ve.
Da kl. er ca. 12.30 er der 4-7 min imellem og de varer næsten 1½ min. Imellem dem er der så små heftige veer der kun varer 20-30 sek. Men gør herreondt. Brian sidder og arbejder ved computeren, jeg beder ham gøre det færdigt han er i gang med og ringer på fødegangen. De ville gerne se mig med det samme.
Vi er inde på sygehuset lidt efter kl. 13 og har lige ringet på døren, da den anden elevator gør op, og ud kommer min konsultationsjordemoder. Vi aftalte ved sidste konsultation jeg skulle føde i weekenden for der havde hun vagt, så det var lidt pudsigt.
Der kommer en assistent og åbner døren, hun kigger på mig og spørger om jeg er i tvivl om jeg er i fødsel, det er jeg ikke. Det var fint for så sprang vi bare undersøgelsesrummet over og gik direkte på en fødestue. Hun fortæller så at det er Hanne (min konsultationsjordemoder) vi får, så det kunne ikke være bedre.
Kl. 13.15 kommer jordemoderen ind og undersøger mig, resultatet var 7 cm åben og blød som smør, ingen tvivl om vi skulle have en hyggelig lille fødsel som hun sagde. Tilbringer 1½ time i sengen hvor vi hyggesnakker lidt allesammen. Da kl. er 14.45 spørger hun om ikke vi skal gå ind til fødelejet så hun kan prikke hul på vandet, den er jeg med på. I samme ombæring undersøger hun selvfølgelig hvor åben jeg er (heldigvis fortæller hun mig det ikke, for så havde jeg højst sandsynligt pakket mine ting og var gået hjem, var nemlig stadig kun de 7 cm åben)
Hun havde lidt besvær med at få prikket hul, men det lykkedes, dog ikke så der stod en stråle ud. Det kom ligeså stille i takt med barnet gled længere og længere ned. Jeg lå og pustede i en maske med lattergas med de ondeste sidste udvidelsesveer og forsøgte at fortælle at den kom længere ned (det havde hun nok styr på når det kommer til stykket)
Fik så meget lattergas jeg blev rundtosset, overvejede lidt at spørge om ikke det var i overkanten, havde jeg født der havde jeg ikke været i stand til at holde barnet så bims var jeg. Sagde dog ikke noget, for de var rigtig slemme og kom næsten hele tiden, veerne.
En enkelt gang var jeg sikker på min sidste time var kommet, overvejede at trodse smertene og bede Brian passe godt på vores børn, blev dog enig med mig selv om det vidste han godt, så jeg beholdt min bedste ven for munden, masken med lattergas.
Kl. 15.15 får jeg pressetrang. Selvom jeg har prøvet det før blev jeg ret overrasket over det var overstået om lidt. Gad ellers ikke mere på det tidspunkt, men så sagde jordemoderen jeg havde født om lidt, det gav lidt ekstra energi. Havde ikke overskud til at tælle hvor mange presseveer jeg havde men det har nok ikke været synderligt mange, for ud kom den sødeste lille fine baby kl. 15.20.
Moderkagen, der var fin og hel kom kl. 15.23 og kl. 15.24 fik jeg indsprøjtning i låret så livmoderen kunne trække sig sammen. Det var blevet besluttet jeg skulle have den da jeg blødte voldsomt efter Cecilies fødsel hvor jeg ikke fik den.
Jeg fik hende selvfølgelig op på maven lige da hun kom ud og efter ca. ½ min. Tissede hun ned af mig. Jordemoderen skulle lige undersøge om jeg skulle syes, der var heldigvis ingen bristninger så det slap jeg for.
Fik ren skjorte på og så gik vi over i den store seng for at lære vores lille nye datter at kende, og ringe og SMS´e til alle der skulle have besked om familieforøgelsen.
Jordemoderen kom ind efter ca. ½ time og sagde hun havde fri nu, så hun nåede ikke at måle og veje hende, men det kom der en anden og gjorde lidt senere.
Omkring kl. 17.30 blev Mathilde så målt og vejet – 3280 g. og 50 cm.
Vi besluttede at blive til næste morgen, så vi fik en stue på familieafsnittet, hvilket gjorde at Brian kunne blive og sove sammen med os. Vi frabad os besøg, da vi gerne lige ville have hende lidt for os selv, der skulle nok blive liv og glade dage når vi kom hjem til de to storesøstre.
Mandag morgen tog vi hjem. Josefine og Cecilie havde sovet nede ved Mormor fra søndag (den dag Mathilde blev født) til mandag. De vidste ikke jeg havde født, det skulle være en overraskelse til når de kom hjem. Omkring kl. 11.00 kommer de så, de kigger på min mave og kan ikke forstå den ikke er så stor som den plejer. Da de kigger ned i liften der står i stuen finder de ud af hvorfor, de er blevet storesøstre.
Cecilie stod og skreg af grin og hoppede, hun var helt vild. Josefine smilede bare og kiggede rigtig længe på den lille størrelse. De var MEGET glade begge to.
Søskende på babylisten:
Cecilie (19 år 10 mdr)
Josefine (22 år 8 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 21/7-2008
> Slet profil <