Mor-/barn-profil for Rikke og Liva Lili
 |
Mor: Rikke, 45 år ( |
|
10/4). Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .
Fødselsberetning:
Søndag d. 1. februar 2009 vågner jeg ved jeg får et jag i maven. Tænker dog ikke mere over det og vender mig derfor om på den anden side. Lidt efter kommer der endnu et. Kigger på klokken 5.06. Går ud og tisser og går i seng igen. Men der kommer flere så efter et stykke tid står jeg op. Klokken er nu 5.33, og jeg ved godt hvad de her jag fører til........
Jeg går ind i stuen og tænder for computeren, et eller andet skal jeg jo have tiden til at gå med mens eg venter på der sker mere.
Omkring 6.30 går jeg så ind og kalder på Michael, da nogle af veerne allerede er oppe på 1 minut´s varrighed. Siger dog til ham at han ikke behøver springe ud af sengen, men han godt må vågne, da det ser ud til at hun kommer i dag og at jeg har været oppe 1 time. Skriver derefter til min mor, så
hun og min far også kan begynde at vågne.
Klokken 7 går jeg så i bad og får også nogle veer mens jeg er i badet. Mens jeg er i bad står Karl op og da Michael kan hører jeg er ude af badet kommer han ud med Karl så han kan se hvor mor er henne, men de går hurtigt igen da jeg får veer og bare har ondt og det er ikke sjovt for Karl at se mor har ondt.
7.30 bliver de 2 store vækkede og mens ringer jeg til mine forældre og siger de godt må komme. Lidt i 8 ringer jeg så til FG, men da veerne ikke er regelmæssige og jeg ikke har mærket liv skal jeg ligge mig i sengen minium ½ time, hvor jeg tager tid og holder øje med om der er liv. Får også at vide at jeg skal ligge mig på siden, da det er bedst.
Mine forældre kommer så mens jeg snakker med fg. Fortæller så lige hvad fg har sagt. Tager derefter min mobil og går ind og lægger mig i sengen.
Og hold k*ft hvor gør nogle af de veer jeg får mens jeg ligger der i sengen bare nas. Karl ved heller ikke helt hvor han skal være, om han skal være istuen med de andre eller inde i sengen hos mor og far. Men han vil helst være hos mor og jeg får da også snerret af Michael et par gange om at han skal komme og tage ham, for han vil helst ligge helt klods op af mig og helst på maven, hvilket bare gør nuller nalder. Men synes her bagefter at Karl tog det flot.
Jeg ligger i sengen i 40-50 minutter og tager tid, de kommer med 1 til 5 minutters mellemrum og varer mellem 40 sek. og 1 min. + jeg mærker en del liv.
Så ved 9-tiden ringer jeg til FG igen og lige da jeg kommer igennem får jeg en ve, så JM lige må vente, får yderligere 3 veer mens vi snakker, hvor af den ene ikke når at slutte før den næste begynder. Får derfor beskeden om at vi godt må komme, men at vi skal passe på de glatte veje.
Så omkring 9.30 kører far os så af sted, mens mor blir hjemme med ungerne. Da vi går ud kan jeg også hører Karl græde, knapt så sjovt, men ved der ikke gik længe før han faldt til ro igen.
Om damm jeg hader den vej til Næstved med veer, det er bare ikke rart og slet ikke når man som jeg ikke er god til smerter - hvilket jeg vist også fik nævnt et par gange eller 100 under fødslen.
Skal lige huske at nævne at jeg fik sagt til JM at de skulle være forberedt på at jeg nok brækkede mig så snart jeg landet for det gjorde jeg sidst og frisk som JM jo er siger hun \\\"jamen jeg skal nok taget et foreklæde på til du kommer\\\".
Endelig 10. 30 ankommer vi til Næstved sygehus. Min far kører helt op foran indgangen så vi ikke skal gå så langt. Mens han så parkere går vi mod FG... Mens vi venter på elevatoren kommer endnu et par veer, må også gå mens der kommer en da elevatoren er kommet. Nå men ned med den puha HADER bare når elevatorer starter og stopper. Skal lige til at gå ind af døren til FG da jeg bare kan mærke jeg skal kaste op, har ellers ikke ngoet at kaste op af da jeg gjorde det et par gange herhjemme før vi kom af sted + jeg kun havde fået ½ glas æblejuice siden aftensmaden.
Kan huske jeg ser JM står smilende for at tage imod os og huske hende sige \\\"hun skal kaste op\\\" og så gør jeg det ellers.... Nå men jeg ryger direkte på fødestue 1. Den JM jeg havde snakkede med kommer også smågrinende ind på fødestuen og siger til mig \\\"Ja Rikke så fik du jo ret i at du ville kaste op\\\" \\\" ja, men jeg tror det er elevatoren der gør det\\\" svare jeg så. \\\"så må du bare tage trapperne næste gang\\\". \\\"Der blir ingen næste gang\\\" får jeg så snerret i en ve. Jeg får overtøjet af og ind kommer min far så, for vi havde aftalt han lige skulle komme ned og få besked om han kunne kører hjem igen med eller uden os.... Men han blir af JM smidt ned i venteværelset. Og mens jeg ligger mig op på fødeleget går vandet - fik også selv lige gjort opmærksom på det gik.
Det er fint og klart sige JM så.
JM be´r Michael om at hjælpe med at få mine busker og trusser af så hun kan undersøge mig........................... 7 cm. åben siger hun så og ved ve er jeg fuld åben.
Så sender Michael ned til min far med besked om han godt kan kører hjem igen, for jeg skal ikke hjem før jeg har født.
Jeg har så en følelse af at jeg skal tisse og blir derfor sendt ud på toilettet, men nej det skulle jeg så ikke. Da jeg kommer tilbage skal jeg kobles til CTR´en, så de kan holde øje med hjertelyden. Jeg blir sprugt om jeg vil står eller ligge og vælger at ligge ned. Da jeg bare ikke kan holde ud at stå op.
Kan huske jeg midt i det her helvede kigger op på uret bag mig og ser klokken er 12.10 og tænker bare \\\"damm det her kommer til at tage tid\\\". MEN klokken har så kun været 11.10
Pludselig er pressetrangen der - hvilket er godt ifølge JM. \\\"Du er også helt åben, nu skal vi bare have bebs ned i bækkenet\\\".
Ved hver en ve klemmer jeg Michael´s hånd og JM´s hånd får også en tur eller 10. Til sidst siger hun at jeg skal tage fat i mine ben i stedet for ved veer, hvilket jeg så gør. Så ved hver presseve holder jeg fat i benene, mens Michael støtter mig i nakken og jeg skal kigge ned på JM.
Jeg har heller ikke nået at få klyx, da det går så stærkt........ Ja så jeg må lige tørres et par gange, ikke så fedt, men igen JM er jo vant til det.
Jeg får på et tidspunkt lagt et drop da JM ikke synes mine veer er lange nok. Og prøv du lige og lig der med de vildeste veer og så får besked på ikke at røre på hånden når der kommer en ve, damm det er svært, men jeg klaret det.
Pludselig siger JM \\\"ikke presse, hold igen og træk vejret stille og roligt i gennem veen\\\". Og ja så går det stærkt, med et ligger der en baby oppe på maven af mig og jeg må indrømme jeg kan ikke huske hun kom ud. Kan bare huske jeg havde svine ondt fordi jeg ikke måtte presse og ja så var hun ude.
Kl. 11.46 kom vores trold til verden.
Hun blir lagt op på maven af mig og græder med det samme. Spørg så Michael om han vil klippe navlestrengen, selvom jeg kender svaret og nej det har han ikke lyst til. Han er ikke så god til den slags, så jeg spørg om jeg selv må og får selvfølgelig ja.
Derefter kigger jeg også lige for at se hvad det så blev og ja det blev en pige. Michael havde set det med det sammen hun kom ud.
Og sikke en hårpagt hun har hold da op.
JM står så og trykker mig lidt på maven, men ikke noget jeg ligger så meget mærke til, da jeg er helt opslugt af vores datter.
10 min. efter kommer moderkagen så ud. Vi blir spurgt om vi vil se den og siger nej tak, men jeg fortryder og siger så jeg gerne vil alligevel og den var slet ikke så ulækker som jeg havde regnet med tværtimod var den rigtig flot. Havde også indda sagt til Michael at han godt kunne vende sig for jeg gad ikke han lå og roddet rumdt på gulvet fordi han alligevel kiggede hehe......
JM siger så hun umiddelbart tror jeg skal syes og derfor ringer efter en læge.
Lægen kommer og ja jeg blir syet. Av for helvede, det var altså ikke rart på trods af hun bedøvet mig rigtig meget, men nej det var ubehageligt og hun fik da også et par ord med på vejen, men hun tog det nu stille og roligt og sagde hun godt kunne forstå mig for det er da ikke rart at man roder rundt dernede når man lige har født.
Lillepigen er også født som superpige, da hun havde hånden med ud sammen med hovedet. Så nu har vi en kejser og en superpige hihi.
Da jeg så er blevet lappet og vasket siger JM \\\"Ja Rikke det klaret du jo rigtig flot, du er født til at føde, så gu skal da have dig et helt fodboldhold\\\"..... Kigger bare på hende og siger \\\" Nej ikke flere fødsler til mig\\\"... Og Michael griner bare og siger \\\"Ja lad os se hvad du siger om ½ år\\\".
Jeg ligger så og nyder lillepigen mens Michael går op for at ringe til mine forældre og ungerne. Har ellers fået lov at ringe fra fødestuen, men da Michael skal ryge ja så gør han det samtidig.
Da han kommer tilbage ringer jeg til min mormor og morfar og de bliver rigtig glade på trods af det er deres 4. oldebarn.
Vi snakker så om navn, men de 2 vi havde at vælge mellem synes vi bare ikke passer til hende, så vi går i tænkeboks. (Fandt først navene d. 6. februar).
JM kommer så ind og vi får så lillepigen vejet..... Er så spændt på hvad vægten siger pga. Karl´s størrelse... Vi har selv siddet og gættede lidt - kan desværre ikke huske vores gæt, men kun huske at jeg var tæt på med både længden og vægten...
Men vægten sige så \\\"kun\\\" 4 kg. og 53 cm. lang. En dejlig størrelse.
Vi får så noget brød, kaffe, te og saft ind og jeg får besked på at drikke en masse, da jeg svedte rigtig meget under fødslen. Har ikke haft det vilde blodtab, så det er dejligt.
Jeg siger så jeg gerne vil hjem hurtigst mulige og det kan JM godt forstå + hun heller ikke ser nogen grund til at jeg skal blive på sygehuset, da jeg jo er frisk og lillepigen sutter som hun skal.
Jeg får bare at vide at når jeg har tisset kan jeg komme hjem og så begynder kampen ellers for jeg kan bare ikke...... Piv så efter 5½ time skriver jeg til min mor at de godt kan pakke ungerne sammen og komme ned til os for jeg kommer ikke hjem i dag.
Vi bliver så flyttede over på en familiestue og Michael får tilbudet at han kan sove der, men da vi har de 2 store ja så skal han jo hjem. Vi får også tilbudt aftensmad, hvilket vi siger ja tak til.
Jeg får lagt en gang karteder så min blærer kan blive tømt, men det er ikke for den er overfyldt på trods af jeg har drukket 3 liter saft. Hun tømmer kun 4 dl ud. Så min krop må ha haft brug for den væske.
Endelig kommer mine forældre med ungerne og da jeg ser Karl er jeg ved at hyle, men holder det tilbage, hvorfor ved jeg ikke. Men nej hvor er jeg bare glad for at se ham. De er der en lille time og kører så. Heldigvis er afskeden ikke så slem, men tror kun det er fordi Michael skal med hjem for ellers havde både Karl og jeg hylede som besat.
Lidt i 3 om natten får jeg tømt blærer igen og denne gang er der 5 dl. heller ikke det vilde.
Først lidt i 9 mandag formiddag får jeg endelig tisset og lidt over 12 blir jeg udskrevet. SKØNT nu skal jeg bare hjem og nyde mine 2 skønne børn.
Karl har fra første sekund han så hende accepteret hende, hvilket bare er dejligt. Kan næsten hyler over hvor glad han er for hende, hun skal kysses og krammes. Og han elsker at være med når jeg ammer og skifter hende. Så skal han også rigtig sidde og nusse.....
Igen havde jeg ikke klaret dette forløb uden min dejlige mand. Han var bare guld værd.
Her bagefter er der ting der dukker op fra glemmeren fra fødslen bla. da Liva Lili er på vej ud, blir Micahel sendt over for at lukke et vindue og jeg kan huske han siger \\\"sikke en hårpagt\\\" og ja det har hun også skal jeg love for.
FG = fødegang
JM = jordmoder
JM hed Alice og var bare så sød og god til at berolige mig og snakkede bare så stille og roligt. Nogen gange kunne vi dårligt hører hvad hun sagde
Der var også en social- og sundhedsass./sygehjælper og hun hed Moniq og var også rigtig sød
Lægen hed Helene
Søskende på babylisten:
Karl (17 år 5 mdr)
Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden
Profilen er senest opdateret d. 1/5-2009
> Slet profil <