Hej!

<< Tilbage

Mor-/barn-profil for Tine og Solveig

Solveig, ca 9 mdr
Solveig, ca 9 mdr
slet

Mor: Tine, 60 år ( 6/11)
Datter: Solveig, 21 år 9 mdr

Fødselsdato: 21/2-2003 kl 03:01
Oprindelig termin:9/2-2003
Født da mor var 41+5 henne
Fødselsvægt: 4540 g
Fødselslængde: 54 cm
Fødested: Aalborg Sygehus
Bopæl: Aalborg
e-mail

> Ret profil / Tilføj søskende <

. Info . Vægt og længde . Motorik . Tænder . Billeder . Fødslen .

Fødselsberetning:

Jeg fik løsnet hinder onsdag middag - 10 dage over tid. Det udløste en del \\\\\\\'hyggeveer\\\\\\\' i løbet af eftermiddagen og aftenen, men om natten gik de næsten i sig selv, kom kun med ca 3 kvarters mellemrum, så jeg fik sovet lidt. Om morgenen tog de så til igen, og vi fik tilkaldt min mor fra Sønderjylland, for hun var inviteret med til fødselen.

Veerne fortsatte hele dagen og sidst på eftermiddagen begyndte de at \\\\\\\'bide\\\\\\\' noget mere. Ved 19-tiden tog vi ind på fødegangen. Jeg ville gerne føde i vand, og jeg kom heldigvis ind på fødegangen lige før den anden som skulle føde samme nat - hun ville nemlig også gerne have født i vand og de har kun ét kar i Aalborg. Men der gik nogle timer før jeg fik lov at komme i vandet, for jordemoderen var ikke helt tilfreds med styrken og regelmæssigheden af veerne. Ved 21-tiden var hun endelig tilfreds, jeg var 6 cm åben og havde \\\\\\\'gode veer\\\\\\\', så jeg fik lov at komme i det vidunderlige vand. Det var fantastisk dejligt, vandet tog starten og slutningen af veen, så jeg kunne virkelig mærke en lindring. Jeg lå så og flød rundt og hyggede mig med min mor, min mand og jordemoderen siddende omkring mig.

Kl. 22.30 blev jeg igen checket - stadig kun 6 cm åben. De tog vandet - hvilket fik veerne til at komme brølende uden pause, så efter en times tid opgav jeg at være i vandet, jeg kunne slet ikke finde ro der mere med de massive veer.

Ved midnatstid var der jordemoderskift og jeg blev igen undersøgt. Stadig kun 6 cm åben. Da knækkede filmen for mig - tre timer med uafbrudte veer og så ikke have åbnet mig en centimeter. Jeg kunne jo godt regne ud at der ville gå mindst 4 timer mere før jeg var 10 cm åben - hvis jeg altså nogensinde begyndte at åbne mig igen. Så jeg bad om epi - hvilket jordemoderen var helt enig med mig i, for hun havde konstateret at barnet stod med hovedet på skrå og derfor ikke pressede mod bækkenbunden. Hun ville gerne have mig smertefri, så hun kunne komme til at bakse lidt med baby.

Lægen kom kl 1 og begyndte at lægge epi\\\\\\\'en. Den skulle sådanset lægges i en ve-pause, men der var ingen pauser, så hun måtte lægge den under veerne. Jeg var helt i trance, totalt og aldeles udmattet. Så da jeg, mens hun arbejdede bag ryggen på mig, begyndte at få pressetrang så gik der noget tid før jeg havde kræfter og overskud til at sige det til jordemoderen. Hun mærkede omgående efter - og sørme så, jeg var udvidet til 9,5 cm i løbet af de 20-minutters tid der var gået. Så jeg fik aldrig andet en testdosen i epi\\\\\\\'en, i stedet fik jeg lov at begynde at presse. (Jeg var rasende - jeg var #\\\\\\\\\\\\\\\"!#\\\\\\\\\\\\\\\")= ligeglad med at det ikke virkede under presseveer - de havde lovet mig at blive smertefri og så vill jeg dælme have noget, jeg gad slet ikke have noget barn, jeg ville bare ud af det helvede :o)

Jeg pressede og pressede - men var så udmattet at det var ufattelig hårdt og jeg kunne næsten ikke mere. Jordemoderen syntes at veerne var ved at gå i sig selv - men jeg kunne mærke at det handlede om at jeg var ved at give op. Så samtidig med at hun gav mig ve-drop så tog jeg en beslutning om at nu skulle den unge ud, så jeg pressede igennem. (Hun fortalte bagefter at hun var noget overrasket over at ve-droppet virkede SÅ godt og hurtigt :o) Efter ca 40 minutters presning kom hun så endelig, vores Solveig. Stor og fin - 4540 g og 54 cm - og med den ene arm over hovedet som en rigtig Supertøs.

Jeg var sprækket en del - ned til ringmusklen, men heldigvis uden at den var påvirket. Så der skulle laves et fint broderi dernede - og selvom bedøvelsen ikke virkede ret godt, så var det helt ok med mig at der sad en læge og stak i mig, bare jeg fik lov at se på min smukke datter. Wauv - den største oplevelse - og min største bedrift - nogensinde!

Søskende på babylisten:

Helle (19 år 9 mdr)

Få en personlig signatur til debatten eller hjemmesiden

Profilen er senest opdateret d. 25/3-2008

> Slet profil <